Danmark og resten er verden er ved at åbne op igen. Men hverdagen bliver aldrig det samme som før COVID-19. Vi vender tilbage til en ”ny normal” med nye digitale værktøjer, ændrede vaner og ikke mindst et krav om at vurdere risiko og sårbarhed, som der aldrig er set før.
Risikoafdækningen har fået en ny dimension. Mange virksomheder er fortsat truet på deres eksistens, fordi de har mistet kunder, omsætningen er væk og forretningsgrundlaget måske smuldret af årsager, de aldrig havde troet kunne ske. Det ”utænkelige” er blevet en realitet udløst af en pandemi.
Fremtiden handler om ”robusthed”. Hvordan kan en virksomhed sikre, at det ikke sker igen? Svaret handler om mere og andet end økonomisk sikkerhed og et solidt likviditetsberedskab. Drift og vedligehold får sammen med opretholdelse af produktionen, globalisering, outsourcing og fjernsupport en ny dimension i risikoafdækningen fremover.
COVID-19 udløste den globale krise, de færreste havde forudset. Og ingen kan forudse, om det sker igen. Det eneste, vi med sikkerhed kan sige er, at vi skal navigere i en ny virkelighed fyldt med både udfordringer og muligheder.
Alene i den tekniske afdeling melder sig masser af nye spørgsmål, som vi ikke kender det rigtige svar på endnu. Men vi er allerede nu nødt til at tænke og agere på en anden måde – alt afhængig af, hvor sårbar den enkelte virksomhed er eller omfanget af risikoen, som virksomheden kan leve med.
Omstilling og ændret adfærd
I ledelsen i Den Danske Vedligeholdsforening har vi drøftet en række af de scenarier, der kan blive det nye normale. Den nye hverdag kræver omstilling, handling og ændret adfærd. Nogle af tiltagene og metoderne har allerede været afprøvet under nedlukningen og kan meget vel blive permanente processer.
Vi kender ikke omfanget, og vi kender ikke nødvendigvis alle konsekvenserne af at arbejde på en anden måde. Men sikkert er det, at de færreste tør tro på, at en ny pandemi eller anden global krise ikke kan bringe os i alvorligt uføre igen Det er snarere et spørgsmål om hvornår? Og hvordan ruster vi os bedst muligt til at modstå en ny krise?
Men uanset hvor hårdt en virksomhed er ramt, er de mest succesfulde ledere dem, der formår at gå forrest i en vanskelig periode. Det gælder også i de tekniske afdelinger.
Lige nu stiller vi os selv en masse spørgsmål, som vi ikke kender svarene på? Hvad er det rigtige at gøre? Og hvad der er rigtigt for den ene virksomhed, er måske forkert for en anden?
Sikkert er det dog, at COVID-19 har føjet nye elementer til risikoafdækningen – også med et juridisk perspektiv.
Bliver produktionen trukket hjem?
Får globaliseringen en anden dimension? Vil vi se endnu flere virksomheder ændre strategi for outsourcing og trække produktionen hjem, fordi det nu er for risikabelt at outsource dele af eller hele sin produktion til lande i Europa eller resten af verden med eksempelvis et dårligt fungerende sundhedssystem med risiko for nedlukninger af fabrikker, hele regioner og ikke mindst grænser?
Ændrer vi generelt holdning til outsourcing af leverancer – også herhjemme? Hvordan håndteres smitterisiko i samarbejdsrelationer med eksterne leverandører, der har fri adgang til virksomheden? Skal der stilles andre juridiske krav i kontrakter i forhold til leveringssikkerhed og erstatningsansvar i forhold til smittespredning?
Risikoen vil være forskellig fra virksomhed til virksomhed, men ingen kan sige sig fri for en risiko for at få lukket sin virksomhed ned på grund af smitte fra en ekstern samarbejdspartner. Selvfølgelig kan eksterne leverandører forbydes adgang til virksomheden i en periode, men for eksempel kritiske nedbrud kan kræve hjælp udefra – og dermed udgøre en øget risiko.
Problematikken rejser yderligere spørgsmål i den tekniske afdeling: Skal vi i højere grad udbygge vores inhouse-lager i forhold til kritiske komponenter? Skal vi udvide leverandørsamarbejdet til at omfatte flere leverandører af samme komponenter? Kan 3D-print af reservedele anvendes i kritiske tilfælde som en midlertidig løsning?
Onlinesupport jorden rundt
COVID-19 har skubbet til vores digitale vaner og adfærd. Vi er blevet fortrolige med at arbejde hjemmefra, holde møder på onlinemedier som Skype, og andre platforme. Vi er blevet mere effektive i mødesituationer, fordi rejsetiden er skåret fra. Betyder det også, at markedet for online- og fjernsupport har ændret sig på få måneder?
Kan vi effektivisere supportfunktionerne fremadrettet med øget brug af video på en lokation og online-adgang til eksperter? Vil vi se specialister, der via video guider udsendte serviceteknikere på den anden side af jordkloden? Og er det en måde, hvor virksomhederne bedre kan økonomisere med særlige kompetencer, hvis der kan effektiviseres med avanceret online-teknologi?
Til gengæld vil stigende onlineadgang og fjernsupport fra et utal af leverandører skærpe virksomhedernes krav til it-sikkerhed.
Går viden tabt med isolerede teams?
Mange produktionsvirksomheder har under COVID-19 delt medarbejderne op i teams og isoleret de enkelte teams fra hinanden for at kunne opretholde en produktion og et vedligeholdsteam med begrænset smitterisiko på tværs af virksomheden.
Virksomhederne har sammensat teams af forskellige kompetencer, der har arbejdet på skift. Det har måske ændret arbejdstiden og døgnrytmen for de enkelte medarbejdere, der har været isoleret fra hinanden og måske ikke har kunnet dele den viden og erfaring, som ellers har været praksis på fysiske møder før COVID-19. Går der værdifuld viden tabt på tværs af organisationen, og kan den viden samles op på online-møder, er andre spørgsmål, som den fremgangsmåde afføder? Og er det en praksis, der vil fortsætte i lang tid efter at risikoen for en ny pandemi er elimineret?
Spørgsmålene er mange – svarene få. Det nye normale er endnu ikke helt normalt!
Men en ting her helt sikkert. Det var vigtigt, at vi allerede nu begynder at forholde os til spørgsmålene og de risici hver enkelt virksomhed ønsker at løbe. Kun på den måde, kan vi håbe, være på forkant med udviklingen i forhold til forretningsmuligheder, konkurrenter, globalisering, produktion og i sidste ende vores virksomheds overlevelse. Det værste der kan ske, er at vi intet gør og bliver efterladt på perronen når forandringens tog er rullet afsted.
