Spændende lovprogram for energi og klima

Regeringens lovprogram for 2020/21 omfatter ti centrale initiativer inden for klima, energi og forsyning plus en række andre om skat, tele, erhverv og forskning.

08.10.2020: Spændende lovprogram for energi og klima | Optimering.nu

Hvad skal det danske Folketing konkret vedtage i løbet af de næste ni måneder? Det har vi traditionen tro fået løftet i hvert fald noget af sløret for den første tirsdag i oktober samtidig med Folketingets åbning.

På klima-, energi- og forsyningsområdet er der ti centrale lovparagraffer, der skal vedtages, og dertil kommer vigtige initiativer på henholdsvis skat, tele, erhverv samt forskning og uddannelse.
I sin åbningstale offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen (S) også, at regeringen vil afsætte ti milliarder kroner til klimatiltag frem til 2025. Pengene kommer fra EU’s genopretningspakke, hvor landene skal øremærke en del til grønne tiltag, samt fra regeringens egen såkaldte ’corona-krigskasse’, der indgår i finanslovsudspillet.

Udover lovprogrammet, der kan ses herunder, venter der et stort arbejde for Folketinget med at konkretisere de mange overordnede punkter i klimaaftalen for energi og industri fra før sommerferien, og lande aftaler om bilafgifter, en grøn skattereform og finansloven.

 

Lovprogram 2020/21 for klima, energi og forsyning

  • Ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om el-forsyning (Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning) (Okt I)

Lovforslaget indeholder en revision af perioden for driftstilladelse for havvindmølleparker, bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om kompensation for nedregulering af Thor Havvindmøllepark og indsættelse af hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark. Lovforslaget indeholder ligeledes en forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning. Lovforslaget er en opfølgning på dels energiaftalen mellem alle Folketingets partier fra juni 2018 dels klimaaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020.

  •  Ændring af lov om CO2‐kvoter (Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU‐retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler med videre) (Okt I)

Lovforslaget er primært af teknisk karakter og har til hovedformål at opdatere den danske CO2-kvotelovgivning, så loven afspejler ændringer i gældende EU-ret og anden relevant international klimaret.

  • Ændring af lov om el-forsyning (Implementering af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger med videre) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv el-markedsdirektivet (2019/944 EU). Endvidere har forslaget til formål at ensrette udløbsdatoen for netvirksomhedernes bevillinger samt at ophæve krav til regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen.

  • Ændring af lov om Energinet, lov om el-forsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet med videre) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at ændre Energinets formålsbestemmelse, således at det klart fremgår, at Energinet har en fremtrædende rolle i den grønne omstilling, ligesom virksomheden skal sikre høj forsyningssikkerhed og økonomisk effektivitet i sin samlede opgavevaretagelse. Med lovforslaget indføres blandt andet en ny transparent proces for Energinets investeringer, der skal sikre, at Energinets investeringer stemmer overens med og er båret af den politisk ønskede udvikling af sektoren, samtidig med at processen tillader den fornødne agilitet for igangsættelsen af investeringerne. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020 samt aftalen om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet maj 2018.
Lovforslaget er i det væsentligste en genfremsættelse af L 115 (folketingsåret 2019-20).

  • Ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om el-forsyning, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, om tilladelsesprocesser, om VE‐fællesskaber og om bæredygtighedskriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler med videre) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden. Lovforslaget har endvidere til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (2018/2001/EU) fra december 2018, herunder bestemmelser vedrørende tilladelsesprocessen for VE-anlæg, udvidelse af systemet med oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder og integration af vedvarende energi med videre i transportsektoren. Dele af lovforslaget er en opfølgning på klimaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020.

  • Ændring af lov om fremme af energibesparelser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og el-sikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (Tilskud til reduktion af fossile brændsler, sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer med kvaliteten af renoveringen samt forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud) (Feb I)

Formålet med lovforslaget er blandt andet at gennemføre den politiske beslutning om udvidelse af bygnings-og erhvervspuljen samt skrotningsordningen fra juni 2020. Lovforslaget har endvidere til formål at ændre lov om fremme af besparelser i bygninger for at implementere det reviderede bygningsdirektiv. Med lovforslaget forlænges solnedgangsklausulen om udfasning af VE til proces-ordningen i lov nr. 1756 af 27. december 2016. Endelig indeholder lovforslaget opdateringer af reguleringen af Energisparerådet.

  • Ændring af lov om klima (Indikativt delmål for 2025) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at lovfastsætte et indikativt delmål for 2025 for reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om klimalov fra december 2019.

  • Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Energiøer) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at implementere den politiske beslutning om etablering af energiøer indgået med klimaaftalen om energi og industri med videre fra juni 2020.

  • Ændring af lov om varmeforsyning (Nye regler for udnyttelse af overskudsvarme) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indføre nye regler for udnyttelse af overskudsvarme ved en ændring af prisreguleringen for overskudsvarme samt en aftaleordning for overskudsvarme. Lovforslaget er dels en opfølgning på aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme fra marts 2019 dels klimaaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020.

  • Ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Indpasning af gasser fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre grønne gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power‐to‐X) samt justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet med videre) (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om naturgasforsyning understøtter den grønne omstilling og at præcisere, at loven gælder for alle gasser, inklusive gasser fra vedvarende energikilder, der tilføres gassystemet. Lovforslaget sikrer desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder og udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X). Derudover justeres den økonomiske regulering af gasdistribution, så reguleringen i højere grad understøtter den grønne omstilling og sikrer lavest mulige omkostninger. Endelig justeres gasdetailmarkedsreglerne til gavn for forbrugere og for konkurrencen. Lovforslaget følger op på dels klimaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020, dels aftalen om fremtidig organisering af gasdistribution fra juni 2017.

 

Skat

  • Ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer med videre og forskellige andre love (Opfølgning på klimaudspil for vejtransportområdet) (Okt II)

Formålet med lovforslaget er at følge op på regeringens klimaudspil for vejtransportområdet og en kommende politisk aftale herom.

  • Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas med videre, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks med videre, lov om energiafgift af mineralolieprodukter med videre og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftale for energi og industri med videre 2020) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en grøn omlægning af varmeafgifterne, så det bliver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el og blandt andet forhøje afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven med cirka 30 kroner per ton CO2, som skal være med til at reducere brugen af klimaskadelige HFC-gasser. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020.

  • Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas med videre, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks med videre og lov om energiafgift af mineralolieprodukter med videre (Grøn skattereform) (Dec I)

Formålet med lovforslaget er at udmønte en aftale om en grøn skattereform, som forventes indgået i efteråret 2020 som opfølgning på klimaaftalen for energi og industri med videre fra juni 2020.

 

Tele

  • Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) med videre) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at implementere et direktiv på teleområdet (2018/1972/EU), der sammenskriver og opdaterer fire centrale direktiver på området. Lovforslaget gennemfører de opdaterede dele af teledirektivet i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet, administration af radiofrekvenser, administration af telefonnumre, særlige forbrugerrettigheder på teleområdet og forsyningspligt på kommunikationstjenester.

 

Erhverv

  • Lov om cybersikkerhed (Jan II)

Lovforslaget har til formål at implementere de nødvendige artikler i forordning 2019/811 fra april 2019 om cybersikkerhedscertificering (cybersikkerhedsforordningen). Lovforslaget bidrager til, at danske virksomheder fremover kan få certificeret IKT-produkter og tjenester, der overholder særlige krav i relation til cybersikkerhed.

 

Forsknings- og uddannelse

  • Ændring af lov om Danmarks Innovationsfond (Justering af rammerne for Danmarks Innovationsfond med videre) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at justere rammerne for Danmarks Innovationsfond, således at forsknings- og innovationssystemet bedst muligt understøtter grøn omstilling. Med lovforslaget følges desuden op på evalueringen af Danmarks Innovationsfond fra marts 2019 og anbefalinger fra det internationale ekspertpanel om det danske innovationssystem fra november 2019.

Annonce

Annonce

DDV: Optimering af drift gennem vedligehold

Annonce