Energiforbruget faldt i de første ni måneder af 2020

Det faktiske energiforbrug faldt i de første ni måneder af 2020 med 8,1 procent i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul, olie og naturgas faldt, og specielt forbruget af jetbrændstof blev mere end halveret.

Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark
Figur 1: Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]

Energiforbruget i de første ni måneder af 2020 har været påvirket af nedlukningen som følge af COVID-19 og varmere vejr end sidste år. De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode sidste år er:

 

  • Forbruget af brændstof i transportsektoren faldt i 1.-3. kvartal. Der har især været et stort fald i forbruget af jetbrændstof, der faldt med 61,7 procent i forhold til samme periode sidst år.
  • Kulforbruget i de centrale værker faldt med 12,8 procent og er nu halveret i forhold til gennemsnittet de seneste fem år.
  • Produktionen af strøm fra solceller var 22,5 procent højere, fordi der er kommet flere solcelleanlæg i drift, og der har været flere solskinstimer end sidste år.
  • Vindkraftproduktionen steg med 2,9 procent, da det specielt i 1. kvartal 2020 blæste mere end sidste år.
  • Naturgas- og olieproduktionen faldt med henholdsvis 58,7 procent og 32,6 procent især på grund af den midlertidige nedlukning af Tyra-feltet.

 

Energiforbruget faldt i de første ni måneder af 2020

Det faktiske energiforbrug faldt i 1.-3. kvartal af 2020 med 8,1 procent i forhold til samme periode året før. I samme periode faldt forbruget af olie, naturgas og kul med henholdsvis 16,3, 15,7 og 12,8 procent, mens forbruget af vedvarende energi steg med 4,0 procent. Den overvejende del af faldet i energiforbrug ses i forbruget af kul og naturgas, og skyldes blandt andet varmere vejr i 1.-3. kvartal af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

I 1.-3. kvartal af 2020 var der således 3,2 procent færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 2,9 procent højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2019 på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første ni måneder af 2020 på 17,6 PJ, hvilket er en stigning af nettoimporten på 5,0 procent i forhold til samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 7,6 procent lavere i 1.-3. kvartal af 2020 i forhold til samme periode året før.

 

Stort fald i forbruget af jetbrændstof

Det lavere olieforbrug i de første ni måneder af 2020 skyldes især et fald i forbruget af jetbrændstof på 61,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Forbruget af diesel- og fyringsolie samt benzin er faldet henholdsvis 11,8 og 6,3 procent. i forhold til samme periode sidste år. Det lavere forbrug af henholdsvis diesel- og fyringsolie samt benzin lå hovedsagelig i 2. kvartal. Forbruget af jetbrændstof ligger lavt i både 2. og 3. kvartal. Faldet i forbrug af jetbrændstof og benzin er sandsynligvis en følge af nedsat aktivitet i samfundet som følge af COVID-19.

 

Figur 2: Forbruget af Jetbrændstof – JP1 [TJ]

Forbruget af Jetbrændstof
Figur 2 viser udviklingen i forbruget af jetbrændstof – JP1, som faldt med 61,7 procent i 1.-3. kvartal af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige JP1 forbrug i 1.-3. kvartal de seneste fem år, var JP1 forbruget 59,2 procent lavere i 1.-3. kvartal af 2020.

 

Figur 2 viser udviklingen i forbruget af jetbrændstof – JP1, som faldt med 61,7 procent i 1.-3. kvartal af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige JP1 forbrug i 1.-3. kvartal de seneste fem år, var JP1 forbruget 59,2 procent lavere i 1.-3. kvartal af 2020.

 

Lille stigning i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarmeproduktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På Figur 5 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsageligt er i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I 1.-3. kvartal af 2020 var forbruget af biomasse på de centrale værker 11,0 procent højere end i tilsvarende periode i 2019. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes hovedsagelig at være påvirket af omstillingen væk fra kul på de centrale værker.

I 1.-3. kvartal af 2020 var biomasseforbruget 14,1 procent højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i 1.-3. kvartal de fem forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.

 

Figur 3: Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Biomasseforbrug på centrale værker

 

 

Fald i kulforbruget

Figur 4 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I 1.-3. kvartal af 2020 var kulforbruget på de centrale værker 13,9 procent lavere end i samme periode i 2019. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i 1.-3. kvartal de seneste fem år var kulforbruget 52,0 procent lavere i 1.-3. kvartal af 2020.

 

Figur 4: Kulforbrug på centrale værker [TJ]

Kulforbrug på centrale værker

 

Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel

Figur 5 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal af 2020 var 2,9 procent højere end i den tilsvarende periode af 2019. 1.-3. kvartal af 2020 var præget af en signifikant højere vindkraftproduktion i 1. kvartal, mens 2. og 3. kvartals vindkraftproduktion lå lidt under niveauet i 2. og 3. kvartal af 2019. På tilsvarende vis var den gennemsnitlige vindhastighed højere i 1. kvartal 2020 end i 1. kvartal 2019 og lavere i 2.-3. kvartal. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal af 2020 var 19,9 procent højere end gennemsnittet for perioden de forudgående fem år.

 

Figur 5: Vindkraftproduktion [GWh]

Vindkraftproduktion [GWh]

 

På Figur 6 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske el-forsyning. I 1.-3. kvartal af 2020 udgjorde vindkraftproduktionen 47,4 procent af den indenlandske elforsyning mod 46,7 procent i 1.-3. kvartal af 2019. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske el-forsyning i samme periode de seneste fem år udgjorde 40,1 procent.

 

Figur 6: Vindkraftens andel af el-forsyning [procent]

Vindkraftens andel af el-forsyning

 

Stigning i elproduktion fra solceller

Figur 7 viser el-produktionen fra solceller. I 1.-3. kvartal af 2020 var el-produktionen fra solceller 2,5 procent højere end i den tilsvarende periode i 2019. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg siden 1. halvår 2019 og samtidig flere solskinstimer i 1.-3. kvartal af 2020 end i samme periode i 2019. El-produktionen fra solceller i 1.-3. kvartal af 2020 var 47,9 procent højere end den gennemsnitlige el-produktion fra solceller i samme periode de forudgående fem år.

 

Figur 7: El-produktion fra solceller [GWh]

El-produktion fra solceller

 

Fald i energiproduktionen

I 1.-3. kvartal af 2020 faldt den samlede produktion af primær energi med 25,0 procent i forhold til samme periode sidste år.

Sammenlignet med samme periode i 2019 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2020 med henholdsvis 58,7 og 32,6 procent, mens produktionen af vedvarende energi steg 7,8 procent. Faldet i olie og gasproduktionen skyldes primært en midlertidig lukning af Tyra-feltets anlæg i Nordsøen på grund af genopbygning.

 

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1. – 3. kvartal af 2019 og 2020 [TJ]

Energiproduktion og energiforbrug i 1. - 3. kvartal af 2019 og 2020

Annonce

Annonce

DDV: Optimering af drift gennem vedligehold

Annonce