Ved årsskiftet overtog ARC endeligt 100 procent driften af Københavns nyeste affaldsenergianlæg, Amager Bakke. Anlægget omdanner både rest- og erhvervsaffald, som ikke kan genanvendes eller specialbehandles, til fjernvarme. En central figur i den proces er Hans Christian Laurenz, der til dagligt arbejder som vedligeholdelsesingeniør hos ARC, og som dermed spiller en central rolle i den daglige drift. For ham er det vigtigt, at anlægget nu er ude af leverandørens hænder og 100 procent under ARCs kontrol.
»Det giver os frie hænder til at drifte værket på den måde, vi finder det mest fordelagtigt. Mere konkret bruger vi ikke længere så meget tid på vedligeholdelse, da vi i vores optik overvedligeholdte anlægget, da vi var underlagt leverandørens restriktioner. De havde selvfølgelig en interesse i som leverandør, at anlægget kørte 100 procent hele tiden, men vi kan faktisk godt leve med, at små dele fejler, så længe anlægget ikke stopper helt. Det er nemlig bygget redundant, så et andet anlæg kan tage over, mens vi udbedrer fejlene stille og roligt. Så vi er ved at revurdere vores vedligeholdelsesplaner og lave en ny strategi, der gør det nemmere at vedligeholde og drifte,« siger Hans Christian Laurenz.
Outsourcing er en lang proces
ARC har man igennem de seneste par år arbejdet mod, at en stor del af den daglige vedligeholdelse skulle outsources til eksterne samarbejdspartnere for at have så stor fleksibilitet som muligt. I den kontekst blev den interne værkstedsafdeling skåret ned fra 25 til fem medarbejdere, som skulle bruge de fleste kræfter på at styre ekstern arbejdskraft. Det har dog efterfølgende vist sig, at denne outsourcingsproces ikke er forløbet i det tempo, man havde håbet på, og derfor er den interne afdeling igen blev udvidet med en håndfuld nye medarbejdere. Det betyder dog ikke, at outsourcingsprocessen er lagt på hylden, man er bare ikke kommet helt så langt som håbet.
»Vi er vel landet på det, man kan kalde et godt kompromis. Vi har fået nogle rigtig gode aftaler på plads med nogle leverandører, hvor det fungerer rigtig godt, men vi har også selv ansat nogle flere folk, hvilket har været nødvendigt,« siger Hans Christian Laurenz.
Der er altså stadig et stykke vej endnu, før ARC er ved det drømmescenarie, der var udgangspunktet for outsourcingsprocessen. Her var den forkromede drøm, at leverandørerne selv skulle komme ind, og via en IPad-løsning scanne sig ind, og så ellers løse deres opgave.
»Der er vi ikke endnu, der er vi for manuelle, men vi drømmer stadig om at komme dertil. Der er enkelte leverandører, hvor det fungerer. De er stort set selvkørende, og vi fører blot tilsyn en gang imellem, mens vi i andre tilfælde er nødt til at være med hele vejen igennem,» siger Hans Christian Laurenz.
Fleksibilitet og pris
Hele idéen omkring outsourcing blev iværksat, da værket blev sat i drift tilbage i 2017. Det var med en idé om, at et værk sagtens kunne driftes uden for mange fastansatte, som er en stor post på det interne budget. Fordelene ved outsourcing er da også ganske håndgribelige, når først det bliver implementeret og fungerer.
»Rent økonomisk giver det meget godt mening, at man ønsker at drive anlægget uden for mange fastansatte. Når vi samtidige outsourcer opgaverne, så gør det os også meget mere fleksible i forhold til at løse de opgaver, der opstår. Hvis vi havde for mange faste medarbejdere, så ville der være perioder, hvor de skulle knokle rigtig meget, og andre perioder hvor der intet var at lave. Via outsourcing kan vi meget bedre justere arbejdskraften til det niveau, vi har behov for. Det drejer sig om fleksibilitet,« siger Hans Christian Laurenz.
Et spørgsmål om tillid
Den store divergens i leverandørernes evne og lyst til at løse opgaverne på egen hånd, og kulturen internt på affaldsenergianlægget er en kombination, som for Hans Christian Laurenz giver en god forklaring på, hvorfor hele processen med outsourcing har vist sig at være en smule mere kompleks end først antaget.
»Vi er lidt en branche, der er præget af en ’sådan har vi altid gjort’ tilgang. Vi prøver at stille krav i vores udbud om, at leverandørerne skal kunne det her, men det drejer sig også om, at vi selv skal være villige til det. Outsourcing i stor stil er i min optik en ny måde at løse tingene på, og det skal vi også lære. Det kan være svært at overbevise medarbejdere, som selv er vant til at løse problemerne, om, at de nu skal overlade det til andre. Det drejer sig om tillid, og det er bare en proces, som tager lang tid. Det mentale skridt i at overlade fejlfinding og udbedring til andre, det er stort,« siger Hans Christian Laurenz.
Tilliden går egentlig begge veje, ARC skal have tillid til at leverandøren kan løse opgaven, og leverandøren skal også selv tro på, at det er muligt. En anden hæmsko i outsourcingsprocessen har været fraflytning af kvalificeret arbejdskraft, som netop var blevet lært op, eller at kvalificerede servicefirmaer forsvinder eller bliver reduceret.
»Det tager tid at lære leverandørerne op til et niveau, hvor de er så selvkørende, som vi ønsker. Når vi så flere gange har oplevet, at det reelt har været spild af tid at oplære dem, så kan det ikke undgås, at det skaber utryghed internt,« siger Hans Christian Laurenz, der ikke er for fin til at indrømme, at han også selv til tider bliver fanget i den manglende tillid.
»Jeg kan godt sidde og holde møde på ledelsesniveau og argumentere for, at det kan en eksterne leverandør sagtens klare, men når så først opgaven skal løses, så trækker jeg lidt i land og går med ud alligevel, og så længe vi gør det for meget, så kommer vi ikke i mål med det, men nu er processen i gang, og skridt for skridt kommer vi nærmere og nærmere målet,« siger han.
