Danske virksomheder tæt på væksteventyr inden for ny energiform – men de ved det ikke endnu

Fire GTS-institutter er i fællesskab i gang med en kortlægning, der skal sætte tal og eksempler på det spåede væksteventyr inden for Power-to-X.

30.03.2021: Danske virksomheder tæt på væksteventyr inden for ny energiform | Optimering.nu

Energisektoren er trådt ind i en ny tidsalder med titlen Power-to-X. De nye PtX-teknologier bliver spået en stor fremtid, fordi de kan mindske CO2-udledningen for eksempel ved at gøre tung landtransport og skibsfart klimaneutral. Men hvor stor? Og hvad kræver det? Det arbejder de fire GTS-institutter – FORCE Technology, Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og Alexandra Instituttet – i øjeblikket på at kortlægge.

Kortlægningen er i sin første fase, der blandt andet handler om den potentielle størrelse af Power-to-X økosystemet og om at finde ud af, hvor mange og hvilke virksomheder der ved hjælp af GTS-systemets faciliteter, specialister og teknologiske indsigt kan blive en del af væksteventyret:

»Alle de store spillere i energisektoren er enige om, at potentialet i Power-to-X er enormt. Men ingen kan sætte konkrete tal på, og vi mener, det er vigtigt at kende udgangspunktet i detaljer, så vi ikke betræder nyt land i blinde,« siger Henrik Hassing, der er Technical Vice President i FORCE Technology.

»Kortlægningen skal for det første sætte tal på, hvor stort det økonomiske potentiale er i de nye PtX-teknologier. For det andet skal den vise, hvilke virksomheder der kan blive en del af væksteventyret, og derfor skal begynde at fokusere på området – hellere i dag end i morgen. GTS-institutterne har årligt kontakt til næsten 17.000 private virksomheder, og det er vores indtryk, at mange af virksomhederne endnu ikke er fuldt opmærksomme på mulighederne inden for Power-to-X,« siger Carsten Damgaard, der er forskningsdirektør i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

 

Også et eventyr for de små i hele Danmark

»En række af de største virksomheder er i gang, men Power-to-X er ikke en elitesport forbeholdt de store. Selvom vi endnu ikke har de konkrete tal, tør vi godt sige, at der er tusindvis af små- og mellemstore virksomheder, som kan gøre sig gældende inden for PtX. Men de får brug for faciliteter og opdateret viden for at blive en del af succesen og derved være med til at opbygge en stærk dansk position på et helt nyt felt,« siger Martin Møller, Chief Scientific Officer fra Alexandra Instituttet.

»Vores kortlægning kigger også på geografien, og vi kan allerede nu se, at der er potentiale for arbejdspladser i hele Danmark også uden for de store byer. Hvis vi rykker nu, har vi en enestående mulighed for at understøtte den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og velstand i dele af landet, der ellers er udfordret på erhvervsudviklingen, 2 siger David Tveit, Direktør, Energi og Klima fra Teknologisk Institut.

Kortlægningen er i proces og forventes – udover at være et værktøj for de danske virksomheder, der skal finde samarbejdspartnere – også at kunne være en del af det roadmap, som Innovationsfonden netop har igangsat.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering