Energiforbruget steg de første tre måneder af 2021

Det højere energiforbrug i de første tre måneder af 2021 skyldes formodentlig koldere vejr i perioden sammenlignet med sidste år. De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode sidste år er:

• Kulforbruget i de centrale værker steg med 17,4 procent, hvilket blandt andet kan tilskrives, at der var koldere end sidste år.
• Forbruget af brændstof i transportsektoren faldt i første kvartal – sandsynligvis påvirket af COVID-19-nedlukningen. Der har således især været et stort fald i forbruget af jetbrændstof, der faldt med 69,8 procent i forhold til samme periode sidst år.
• Produktionen af strøm fra solceller var 16,5 procent højere, fordi der er kommet flere solcelleanlæg i drift, og fordi der har været flere solskinstimer end sidste år.
• Vindkraftproduktionen faldt med 26,6 procent., da middelvindhastigheden i første kvartal 2021 var betydeligt lavere end sidste år.
• Olie- og naturgasproduktionen faldt med henholdsvis 22,3 procent og 17,9 procent

 

Energiforbruget steg i de første tre måneder af 2021

Det faktiske energiforbrug steg i første kvartal af 2021 med 1,5 procent i forhold til samme periode året før. I samme periode steg forbruget af naturgas, kul og vedvarende energi med henholdsvis 16,2 procent, 17,4 procent og 1,9 procent, mens forbruget af olie faldt med 11,9 procent. Den overvejende del af stigningen i energiforbruget ses i forbruget af naturgas og kul og skyldes blandt andet koldere vejr i første kvartal af 2021 sammenlignet med samme periode sidste år.

I første kvartal af 2021 var der således 25,3 procent flere graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 26,6 procent lavere i denne periode på grund af dårligere vindforhold. Fald i vindkraftproduktionen bidrager til en stigning i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første tre måneder af 2021 på 2,0 PJ, mens vi i samme periode sidst år var nettoeksportører af strøm. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 5,5 procent højere i første kvartal af 2021 i forhold til samme periode året før.

 

Stort fald i forbruget af jetbrændstof

Det lavere olieforbrug i de første tre måneder af 2021 skyldes især et fald i forbruget af jetbrændstof på 69,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, mens forbruget af diesel- og fyringsolie samt benzin faldt henholdsvis 2,7 procent og 11,3 procent. Faldet i forbruget af jetbrændstof og benzin er sandsynligvis en følge af nedsat aktivitet i samfundet som følge af COVID-19.

 

Figur 2 viser udviklingen i forbruget af jetbrændstof – JP1, som faldt med 69,8 procent i første kvartal af 2021 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige JP1 forbrug i første kvartal de seneste fem år, var JP1 forbruget 75,4 procent lavere i første kvartal af 2021.

 

Stigning i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarmeproduktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 3 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsageligt er i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I første kvartal af 2021 var forbruget af biomasse på de centrale værker 26 procent højere end i tilsvarende periode i 2020.

I første kvartal af 2021 var biomasseforbruget 36,2 procent højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i første kvartal de fem forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.

 

Stigning i kulforbruget

Figur 4 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I første kvartal af 2021 var kulforbruget på de centrale værker 17,4 procent højere end i samme periode i 2020. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i første kvartal de seneste fem år var kulforbruget 35,2 procent lavere i første kvartal af 2021.

 

Fald i vindkraftproduktion og lavere vindkraftandel

Figur 5 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i første kvartal af 2021 var 26,6 procent lavere end i den tilsvarende periode af 2020, da kvartalet var præget af signifikant lavere vindhastigheder sammenlignet med året før. Den samlede vindkraftproduktion i første kvartal af 2021 var 2,5 procent lavere end gennemsnittet for perioden de forudgående fem år.

 

På figur 6 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske el-forsyning. I første kvartal 2021 udgjorde vindkraftproduktionen 43 procent af den indenlandske el-forsyning mod 60 procent i samme periode året før. Den gennemsnitlige vindkraftandel har de seneste fem år udgjort 47 procent i årets første tre måneder.

 

Stigning i elproduktionen fra solceller

Figur 7 viser el-produktionen fra solceller. I første kvartal af 2021 var el-produktionen fra solceller 16,5 procent højere end i den tilsvarende periode i 2020. Udviklingen skyldes en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg siden første kvartal 2020 samt flere solskinstimer i perioden sammenlignet med året før. El-produktionen fra solceller i første kvartal af 2021 var 53 procent højere end den gennemsnitlige el-produktion fra solceller i samme periode de forudgående fem år.

 

Fald i energiproduktionen

I første kvartal af 2021 faldt den samlede produktion af primær energi med 13,0 procent i forhold til samme periode sidste år.

Sammenlignet med samme periode i 2020 faldt produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi i 2021 med henholdsvis 22,3 procent, 17,9 procent og 5,1 procent. Faldet i olie og gasproduktionen skyldes primært den midlertidige lukning af Tyra-feltets anlæg i Nordsøen på grund af genopbygning. Faldet i produktionen af vedvarende energi skyldes hovedsagelig det store fald i vindkraftproduktionen.