Ny analyse: Kommuner kan spare en halv milliard og 80.000 ton CO2 om året ved at energirenovere bygninger

Langt de fleste kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster derfor både klimaet og kommunekassen mere end nødvendigt. Løsningen er energirenoveringer. Men knap halvdelen af kommunerne har ikke opstillet mål for at spare på energien.

Kommuner kan spare 80.000 ton CO2 om året ved at energirenovere bygninger | Optimering.nu
Energirenoverede kommunale bygninger gavner ikke kun klimaet og økonomien. Renoveringer af f.eks. skoler giver også et sundere indeklima, hvilket bl.a. gavner trivslen og indlæringsevnen hos børn.

Mange kommuner har tilsyneladende et skævt billede af energieffektiviteten i deres bygningsmasse, viser en ny undersøgelse. SYNERGI-formand Bendt Bendtsen mener, at alle kommuner bør have en strategi og mål for at mindske energispildet.

Energiforbruget i bygninger koster hvert år kommunerne 2,5 milliarder kroner og klimaet 360.000 ton CO2. Begge tal kan blive væsentligt lavere, hvis kommunerne sætter mere tryk på energirenoveringerne af blandt andet skoler, daginstitutioner, kontorbygninger og plejehjem. Med en investering på fem milliarder kroner kan kommunerne således hvert år spare 428 millioner kroner i energiudgifter og 80.000 ton CO2. Det viser en ny, omfattende analyse af de kommunale energimærker foretaget af konsulenthuset Transition for SYNERGI.

»Analysen understreger, at det er en hamrende god business case at energirenovere kommunale bygninger. Energirenoveringer af gamle bygninger er grøn omstilling, der finansierer sig selv. Det er helt unikt, at man på én gang kan sænke CO2-udledningen, forbedre indeklimaet og spare penge. Alligevel er de kommunale bygninger fortsat i dårlig forfatning, og det tyder ikke på, at tempoet i energirenoveringerne står mål med de potentialer, som belyses i analysen. Det kalder på handling,« mener SYNERGIs bestyrelsesformand Bendt Bendtsen.

Investeringen på fem milliarder kroner vil betale sig selv hjem på mindre end 12 år. Derefter er besparelsen ekstra råderum på de kommunale budgetter. Investeringen vil betyde, at kommunerne går fra en bygningsmasse, hvor 68 procent af bygningerne har et dårligt energimærke (D-G), til kun 24 procent.

Analysen viser videre, at kommunerne kan spare yderligere godt 200 millioner kroner og 11.500 ton CO2 årligt, hvis man er villig til at acceptere en tilbagebetalingstid på 29 år og en investering på 17,5 milliarder kroner.

 

Behov for strategi og mål

Analysen indeholder også interviews og en spørgeskemaundersøgelse med repræsentanter fra henholdsvis. 10 og 63 kommuner. Svarene belyser nogle af årsagerne til, at kommunerne endnu ikke har høstet milliongevinsterne ved at energirenovere. Væsentligt er det, at kun lige over halvdelen (56 procent) har mål for at spare på energien. Det er, selv om analysen konkluderer, at ”særligt målsætninger og strategier har indflydelse på, om der afsættes tilstrækkelige midler til arbejdet.”

Økonomi spiller også ind. En kommune svarer for eksempel, at den til renoveringer har ”måske 25 millioner til at lave opgaverne for, men der kommer jo for 100 millioner frem. Og der sidder vi sådan og luger ud.”

Desuden synes undersøgelsen at tegne et billede af, at flere kommuner har et overoptimistisk indtryk af tilstanden i deres bygningsmasse. Mens 68 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke, vurderer kun 8 ud af de 50 respondenter, at deres kommunes bygninger ”i mindre grad” er energieffektive. Ingen svarer, at bygningerne ”slet ikke” er energieffektive.

»Det tyder på, at der er noget galt med selverkendelsen i nogle kommuner. Når energi, CO2 og skattekroner fosser ud af gamle, energiineffektive bygninger, bør alarmklokkerne ringe, og renoveringsplanerne bredes ud på bordet med det samme. Det sker bare ikke i tilstrækkelig grad,« siger Bendt Bendtsen.

Han foreslår, at partierne på Christiansborg skyder flere penge i den knap 300 millioner kroner store pulje til energirenoveringer fra finansloven for i år. Derudover ser han gerne, at kommunerne i højere grad indgår samarbejder med private energirådgivere, der både kan hjælpe med finansiering, ekspertise og arbejde uden om det begrænsende anlægsloft. Sidst håber han, at kravet om årlige renoveringer af tre procent af den offentlige bygningsmasse, som EU-Kommissionen har foreslået i sit Fit for 55-klimaudspil, bliver en realitet.

»Der er grundlæggende behov for, at flere kommuner på eget initiativ får dannet sig et overblik over sine bygningers tilstand og ikke mindst deres renoveringspotentialer. Og så handler det om noget så banalt som politisk prioritering. Alle kommuner bør have en energieffektiviseringsstrategi med klare mål for at mindske energispildet. Nogle kommuner er takket være grønne, visionære politikere allerede godt i gang. Jeg tror dog ikke, vi kommer uden om et venligt skub fra Christiansborg og EU – både i forhold til økonomi og rammer – hvis potentialerne bare tilnærmelsesvis skal opnås,« mener Bendt Bendtsen.

 

Energirenovering i kommunale bygninger:

  • Næsten 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt (D-G) energimærke (Transition).
  • 8 ud af 10 kommunale bygninger kan med de rette renoveringer opnå energimærke A, B eller C (Transition).
  • Renoveringsefterslæbet i de offentlige bygninger er på 70 milliarder kroner (Foreningen af Rådgivende Ingeniører).
  • 52 procent af vælgerne mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt, at kommunen sørger for, at de offentlige bygninger får bedre energimærker (Electica).

Annonce

Annonce

DDV: Optimering af drift gennem vedligehold

Annonce