’Sammen og hver for sig’ er ikke kun en Kim Larsen-sang fra de glade 90’ere, men også lidt et slogan for noget af det, man kan med den moderne teknologi, der knytter sig til de digitale virkeligheder. Virtual Reality (VR), Augmented Reality (AR) og Mixed Reality (MR) er de tre varianter, der er i spil.
Københavnervirksomheden Virsabi kalder sig selv et Virtual Reality-bureau, og tilbyder virksomhedskonsultationer, rådgivningsarbejde og teknisk udvikling til anvendelse af netop de tre typer opgraderede virkeligheder.
CPO for Virsabi, Jens Lauritsen, var blandt oplægsholderne på DDV’s konference om bæredygtighed, grøn omstilling og Verdensmålene, og her fortalte han om mulighederne for eksempelvis digital facilitering af installations- og serviceopgaver på tværs af geografi, som den fremadstormende teknologi åbner op for.
»Da jeg var ung, ringede vi op til internettet. Så kom version 2, som vi kender det i dag, hvor vi er på nettet, og inden længe kommer vi til version 3, hvor vi er i internettet, og hvor internettet kommer til os og er omkring os. Grundlæggende handler det om, at vi kan være sammen hver for sig, og der giver teknologien os en oplevelse af at være til stede på en lokation, selvom vi i virkeligheden er på en helt anden,« forklarede han.
Som eksempel nævnte han et forløb, Virsabi har lavet med adfærdstræning i virtual reality for Maersk Training, hvor man kort fortalt har taget de simuleringer, Maersk gennem mange år har præsenteret for sine søfolk på de fysiske træningscentre i Svendborg og en stribe andre lokationer rundt om i verden, og flyttet ind i et VR-miljø.
»Vi valgte at fokusere på at træne folk i sikker fortøjning af skibene, og byggede så et VR-kursus, hvor man starter med en virtuel briefing med kaptajnen, og efterfølgende kommer ud på dækket for at gennemføre en opgave. Her skal man holde styr på alle de faktorer, der er i spil, og sørge for sikkerheden hele vejen igennem,« sagde Jens Lauritsen.
Bedre og mere effektiv end virkeligheden
Den opgave viste sig hurtigt at være svær for mange af dem, der prøvede, forklarede Jens Lauritsen videre, og selv erfarne søfolk lavede fejl og måtte starte forfra. Men som Jens Lauritsen også pointerede, så gør det ikke noget, det er jo risikofrit at fejle i VR-miljøet.
»Det betyder, at de kan opbygge nogle erfaringer med, hvordan en proces foregår, og selvom de erfaringer er opbygget i en uvirkelig verden, så virker de for hjernen, og gør den enkelte søfarende langt mere kapabel, end han eller hun ellers ville have været, hvis det udelukkende var sidemandsoplæring,« sagde han.
For at evaluere på projektet, allierede Virsabi sig med Københavns Universitet, der satte målinger op for at sammenligne VR-metoden med andre træningsmetoder. I den sidste test holdt man VR-træningen op mod mere klassisk instruktørledet træning for at bedømme effektiviteten af de tilgange.
Den instruktørledede træning havde ingen parametre, hvor den var bedre end VR. På to punkter var der ingen forskel på de metoder, men på fem andre områder – enjoyment, motivation, perceived learning, behavioural change og extraneous load – var VR bedre.
»Og så dansede vi jo rundt, for det var helt fantastisk. Jeg havde håbet på, at VR ville være bare nogenlunde lige så godt, for træningsmetoden er langt mere effektiv, når man bare kan sende et par VR-briller ud på et skib i stedet for at folk skal i land og transportere sig hen til et træningscenter,« sagde Jens Lauritsen.
Helt grundlæggende får folkene et træningsredskab stillet til rådighed, som gør, at de føler, at de får bygget nogle kompetencer op til at løse en opgave, som de med god grund synes er farlig og ubehagelig. De får nogle erfaringer, der gør dem trygge i at udføre en opgave korrekt, så ingen bliver udsat for fare.
»Det her kan vi overføre til eksempelvis et produktionsanlæg. En ny medarbejder skal læres op – skal vi så stoppe anlægget for det? Eller kunne træningen foregå i VR? På den måde er medarbejderen klar til at overtage anlægget, når det er tid til at han eller hun skal overtage ansvaret,« forklarede Jens Lauritsen.
Flere detaljer, færre rejser
Med coronapandemiens indtog fik de virtuelle virkeligheder pludselig kraftigt øget opmærksomhed fra flere forskellige kanter, i takt med, at en teknologisk løsning, der før kun var ’nice to have’ nærmest fra den ene dag til den anden blev afgørende for at holde en forretning kørende.
»For en masse virksomheder betød MR-teknologien jo, at de kunne blive ved med at supportere deres kunder rundt om i verden, uden at skulle flyve ud til dem. Så de kunne sende brillerne ud til kunden, og så kunne supporten foregå hjemmefra,« sagde Jens Lauritsen.
Brillerne han henviste til, er Microsoft HoloLens, der som softwareplatform bruger Teams, som de fleste efterhånden kender til. Med brillen på kan alle deltagere se det samme direkte foran sig, og eksempelvis en vedligeholdsekspert kan ’tegne’ på virkeligheden og markere, hvor en tekniker skal skifte en bestemt komponent på et stort anlæg.
»Det har vi flere cases på, hvor virksomheder har prøvet det af og oplevet en lang række fordele. For eksempel at de ikke behøver at rejse så meget, det vil sige, at de sparer nogle penge, noget CO2 og en masse tid. I en case har en virksomhed meldt tilbage, at dem, der var med på Teams faktisk havde en bedre oplevelse end dem, der var med fysisk på sitet. Det skyldtes, at dem, der sad derhjemme, meget bedre kunne se, hvad der blev arbejdet med, fordi de fik det direkte billede fra kameraet på brillerne, mens dem på sitet var nødt til at stå lidt væk,« fortalte Jens Lauritsen.
Udover CO2-besparelsen, der kan knyttes til Verdensmål 13, fremhævede han målene 9 om industri, innovation infrastruktur, og 12 om ansvarligt forbrug og produktion som områder, hvor Virsabi gennem teknologierne kan gøre – og allerede gør – en positiv forskel.
