Ny e-bog om lækagedetektion på markedet

Teknologivirksomheden Fluke har lanceret en e-bog, der beskriver de mange fordele ved at bruge digitaliseret akustisk lækagedetekteringsteknologi til vedligeholdelse.

Optimering

Der er store forbedringer at hente for produktionsvirksomheder omkring energieffektivitet og produktivitet ved at anvende akustisk teknologi til at finde lækager i luft-, gas- og vakuumsystemer og på den måde øge oppetiden og minimere spild.

Netop den type løsninger er blandt kerneydelserne hos den internationale teknologivirksomhed Fluke, der fremstiller professionelt elektronisk og måle- og testudstyr samt software til brug for facility- og vedligeholdelseschefer.

Virksomheden har netop lanceret en ny e-bog på området med titlen ”Fluke leak detection tools – Guide to acoustic leak detection technology”, der viser brugerne, hvordan man kan erstatte forældede metoder til lækagedetektion som vand og sæbe-tilgangen med digitale løsninger.

E-bogen indeholder dybdegående teknisk information og kundecasestudier, der illustrerer, hvordan akustisk billeddannelse kan løfte et anlægs effektivitet gennem hurtig identifikation af lækager i komprimerede gassystemer, som længe har været årsagen til spild af energi og øgede omkostninger.

 

En game changer for fabriksledere

En global føde- og drikkevareproducent i Tyskland har eksempelvis fortalt, at Flukes teknologi ”allerede har givet enorme besparelser”. Fabrikschefen har således anslået, at man kunne opnå energiomkostningsbesparelser på mellem €120.000 og €150.000 (mellem 900.000 og 1,1 millioner kroner) om året.

E-bogen forklarer, hvordan teknologien kan være en game changer for fabriksledere, der skal bidrage til at opfylde organisationens energieffektivitets- og produktivitetsmål. Lækagedetekteringsværktøjerne fra Fluke kan opnå realtidsresultater inden for få minutter, hvilket eliminerer behovet for uplanlagt nedetid.

»Lækager er spild af ressourcer og kan få fabriksejere til at overkompensere ved at bruge kompressorer, der er større, end de behøver at være, hvilket øger kapitaludgifterne samt mængden af energi, der bruges i et anlæg. Lækager kan også føre til produktionsforsinkelser, unødvendig nedetid og kvalitetsproblemer samt øget vedligeholdelse af fabriksudstyr,« siger field application engineer for Fluke, Mark Bakker.

»At finde og reparere lækager kan ikke alene spare penge, men også fjerne behovet for at installere yderligere kapacitet i eksisterende systemer. Alle facility- og vedligeholdelsesledere vil drage fordel af den indsigt, der deles i vores nye e-bog,« tilføjer han.

Flukes e-bog kan downloades her.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering