FMS på vej med maskinmesteruddannelse på engelsk

Med start i efteråret 2027 forventer Fredericia Maskinmesterskole at kunne byde de første studerende velkommen til starte på en engelsksproget udgave af uddannelsen som maskinmester.

Optimering
Rektor Jens Færgemand, FMS, og ny forskningschef for fælles satsning for maskinmesterskolerne, Signe Jensen, ifm. optagelse af podcast om satsningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentligt, at Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er berettiget til at ansøge om at udbyde maskinmesteruddannelsen på engelsk. Det sker som led i den nationale aftale om 800 nye engelsksprogede studiepladser.

»Vi står i en situation, hvor der er stor mangel på maskinmestre. Vi er derfor begejstrede over, at vi nu kan se frem til at kunne udbyde uddannelsen på engelsk, så vi også kan tiltrække internationale studerende,« siger rektor Jens Færgemand Mikkelsen.

Et engelsksproget udbud vil ifølge skolen styrke maskinmesteruddannelsen med et mere internationalt studiemiljø, ligesom det vil forberede de studerende til at arbejde i en globaliseret branche.

FMS forventer, at de første studerende på en engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen kan starte i efteråret 2027. Det forventede optag af engelsksprogede studerende vil årligt være på 30 studerende, og målet er, at de vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse.

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering