Nye akkrediterede målinger viser en reduktion af støvmængden på 50 procent – og indeklimasmiley fra Arbejdstilsynet.
I begyndelsen af 2024 stod DSV’s nye terminal klar. 50.000 kvadratmeter fordelt på tre haller, hvor 70 gaffeltrucks døgnet rundt flytter varer fra hele Europa. Men hallens betongulve skabte et massivt støvproblem.
»Støvet blev hvirvlet op af truckhjul og paller. Vi fik et påbud, og vi skulle handle hurtigt,« fortæller Erik Petersen, General Manager hos DSV.
Løsningen blev udviklet i samarbejde med den danske virksomhed aks2tal og bestod af tre tiltag: Rengøring med specialudviklet probiotikabaseret støvbinder, GPS-styring af rengøringsmaskiner og sensorer til løbende måling af støvniveauer.
»Da Arbejdstilsynet kom på kontrolbesøg, var reaktionen ’Hold da kæft, hvor er her blevet pænt og rent’. Vi har i dag dokumentation for 50 procent mindre støv,« siger Erik Petersen.
En brancheudfordring
Støv i logistik- og lagerhaller er ikke kun et kosmetisk problem. Det påvirker medarbejdernes luftveje, kan give slimhindeirritation og binde både bakterier og kemiske stoffer.
Derfor har også andre store aktører i branchen de seneste år taget det samme støvreducerende produkt og tilgang i brug som hos DSV – med dokumenterede resultater, der viser forbedret luftkvalitet og bedre trivsel blandt medarbejderne.
Metoden, udviklet af aks2tal, har desuden været testet i større kommunale bygninger, hvor indeklimamålinger viste markant færre partikler i luften. Det indikerer potentiale til at reducere gener som hoste, smitte, irritation og allergilignende symptomer – et velkendt problem i mange driftstunge miljøer.
Klimabesparende og lavere driftsomkostninger
Ud over de arbejdsmiljømæssige gevinster er metoden billigere end mange traditionelle løsninger som for eksempel ventilationsfiltre. Støvbinderproduktet er biologisk nedbrydeligt og kræver ikke tilførsel af energi under brug, hvilket bidrager til lavere klimaaftryk.
Hos DSV spiller det direkte ind i virksomhedens mål om at tilbyde kunderne grønne løsninger.
»Vi driver hallerne CO₂-neutralt, og vi vælger produkter og samarbejdspartnere, der kan bidrage til det mål. Her passer støvbinder perfekt ind,« siger Erik Petersen.
aks2tal
- Dansk familieejet virksomhed med 14 års erfaring i støvreduktion og bedre indeklima.
- Virksomhedens produkter anvendes på over 120 millioner m² hvert år, blandt andet i logistikcentre og produktionsvirksomheder.