Halvmetallet arsen er et grundstof, der findes naturligt i jord og grundvand, men i sin uorganiske form er sundhedsmæssigt bekymrende og kan være kræftfremkaldende. Herhjemme har arsen i drikkevandet været en udfordring gennem mange år, om end begrænset, mens det flere steder i særligt Sydøstasien er en massiv trussel mod folkesundheden.
Alene af den grund er der derfor store perspektiver i den metode til vandrensning, som to forskere fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – for nylig har offentliggjort i en forskningsartikel udgivet i Science Advances.
Metoden gør det muligt at udvinde arsen fra slam fra grundvandsrensning, og udover de sundhedsrelaterede gevinster er der også et væsentligt ressourceaspekt, i det arsen bruges i moderne teknologi i blandt andet satellitter, mobiltelefoner og solceller.
Råstoffet er opført på EU’s liste over kritiske råmaterialer, blandt andet fordi den nuværende forsyningskæde for arsen i høj grad afhænger af import fra Kina, hvor det er et biprodukt fra minedrift af bly og kobolt.
Forskerne har blandt andet arbejdet i Indien, hvorfor det giftige slam er blevet sendt til Danmark. Foto: Sebastian Krogh, GEUS
Kan skabe ny værdi
At seniorforsker Case van Genuchten og postdoc Kaifeng Wang fra GEUS har formået at opfinde en proces, der gør det muligt for dem at trække arsen ud af slam fra vandrensning, er ifølge instituttet et gennembrud inden for genanvendelse af kritiske råstoffer.
»Vi var selvfølgelig ikke sikre på, at vores metode ville virke. Det er et vilkår for eksperimental forskning. At se det virke i praksis og at stå med amorft arsen, der nu kan testes til brug i teknologi, er helt fantastisk,« siger Case van Genuchten.
Metoden kobler på unik vis to procedurer; vandrensning og kemisk genvinding af et kritisk råstof. Metoden har potentiale til på en og samme tid at bidrage til øget brug af vandrensning i områder i verden med et sundhedsskadeligt højt niveau af arsen i vandet, at løse udfordringer med slam fra vandrensning i mange lande og at rykke ved nogle af de værdikæder, som for eksempel EU’s grønne og digitale ambitioner er afhængige af.
Ved at trække arsen ud af slammet og i stedet anvende det i teknologi kan man dermed høste de sundhedsøkonomiske gevinster ved at implementere nye tiltag for rensning af grundvand, så man opnår lavere forekomster af arsen i drikkevand, samtidig med at man har gjort det nemmere at håndtere slammet.
Faktisk kan slam med høje forekomster af arsen måske ligefrem opnå en værdi, fordi arsen er et kritisk råstof. Det kan for alvor gøre en forskel i landlige områder i eksempelvis Bangladesh, Vietnam og Indien, hvor arsen i drikkevandet er et stort problem.
»Hvis man kan gøre dette ellers giftige slam til noget værdifuldt, som kan sælges, så åbner det nogle døre for en tilførsel af midler til disse områder. De midler kan for eksempel bidrage til at sikre, at vandrensning sker systematisk i større skala,« siger Case van Genuchten.
