Siden foråret 2022 har Odense Letbane været i drift og kørt titusindvis af kilometer med hundredtusindvis af passagerer på den 14 kilometer lange strækning fra Tarup til Hjallese via banegården i den fynske ’hovedstad’. Det er Keolis, der som operatør har ansvaret for såvel drift som vedligehold af togsæt, skinner og andre anlæg, og det er en opgave, der kræver en del planlægning.
Det fortæller Lisbet Staal Guldholt, der er systemansvarlig for vedligehold, og dermed holder hold i hanke med at planerne bliver overholdt, opgaverne udført og det hele bliver dokumenteret. Rent praktisk udfører Keolis kun en mindre del af vedligeholdet selv; Stadler Service tager sig af togsættene, mens Aarsleff Rail håndterer infrastrukturen. Dertil kommer en stribe mindre leverandører, der løser andre opgaver.
»For at holde styr på det hele har jeg opbygget en asset-database, som indeholder alt det, der driver letbanen. Det vil sige brønde med kabler og dræn, master med kørestrøm, informationstavler til passagerne, højtalere på perronerne, kameraer, transformerstationer, selve togene med inventar, og hele vores administrationens- og værkstedsbygning, hvor jeg selv sidder,« forklarer hun.
Vedligeholdet af togene er primært kilometerbaseret, og det er Lisbet Staal Guldholt, der følger med i tallene og har kontakten til værkstedet omkring hvilket togsæt, der skal til service næste gang. Derudover har hun kommunikationen med kontrolcenteret, der ’sætter køretøjerne i løb’, som det hedder, så man kan ramme de rigtige distancer for det enkelte tog.
»Mange andre arbejder med en vis margen i deres kilometertal. Det gør vi ikke. Vi har en klar grænse, som vi ikke må overskride, så kunsten er hele tiden at komme så tæt på som muligt. Når det er sagt, har vi jo alligevel en lille buffer, så hvis der sker noget uforudset, kan vi lige køre en dag mere, hvis det er meget nødvendigt,« siger hun.
Lisbet Staal Guldholt har været en del af Keolis og Odense Letbane siden februar 2019.
Vil bruge DDV Analysen mere dybdegående på sigt
Konkret råder Letbanen over 16 togsæt, der i øvrigt er individuelt navngivet, og normal drift kræver 13 af slagsen, med undtagelse af 1½ time i morgenmyldretiden, hvor der er 14 køretøjer på skinnerne. Men fordi de enkelte ture ikke er lige lange, kan man ikke ”bare” bytte rundt på togene hen over døgnet.
Turene skal altid ende på depotet, hvor togene holder stille i godt 2½ time hver nat. I det lille vindue foretager man alle de mindre vedligeholdsopgaver på anlægget, der ikke er muligt, så længe der er spænding på, eksempelvis i form af køreledningseftersyn og lignende opgaver på skinnenettet.
»Vi kan slukke for kørestrømmen successivt, så på endestationen i Tarup, som er den, der er længst væk herfra, kan vi have den længste periode uden drift. Men vi kan ikke nå hele systemet igennem på én nat, for vi skal jo se på ledninger på begge spor, så det er 28 kilometer i alt,« fortæller Lisbet Staal Guldholt.
På den lidt længere bane skal man næste år i gang med et major overhaul, hvor hver enkelt hjulsæt fra togene – de såkaldte bogies – skal afmonteres og serviceres. Det vil tage omkring seks uger pr. sæt, og vil derfor kræve grundig planlægning, da man kun kan have ét togsæt ude af drift ad gangen.
I planlægningsarbejdet har Lisbet Staal Guldholt indtil videre skævet til DDV Analysen, men med en klar ambition om at bruge den mere dybdegående på sigt. Men da hele hendes asset database og maintenance-system er bygget op efter standarderne på området, er man allerede ’et godt sted i pyramiden’, som hun siger.
»Vi kan godt sammenligne os lidt med Aarhus Letbane, som Keolis også driver, men anlæggene er alligevel bygget forskelligt, så vi har været nødt til at få noget driftserfaring, før vi kan begynde med årsagsanalyser og notere specifikke elementer som fejlkilder. Men der er vi nået til nu,« forklarer hun.
Odense Letbane
- Omfatter strækningen fra Tarup til Hjallese via Odense Banegård. Desuden planer om en etape 2
- 14,2 kilometer lang med 26 stationer og en rejsetid på 42 min. Passerer 56 lyskryds undervejs
- Kører med en pålidelighed på over 99 procent og en rettidighed på omkring 96 procent
- Passagertal: i alt 1.973.000 påstigere i første kvartal 2026
- I drift fra kl. 04.30 morgen til 02.00 nat. Fra 7-18 på hverdage er der ca. 7,5 minut mellem hver tog
- Teknisk set en sporvogn, der er integreret i den øvrige trafik
- Hvert togsæt er 29,2 meter langt, vejer cirka 40 ton og har plads til godt 200 passagerer
- Maks. hastighed er 70 km/t, men i drift højst 55 km/t på enkelte, lige strækninger væk fra bymidten. Gennemsnitsfart over hele strækningen er ca. 20 km/t, inkl. stop ved alle stationer.
