Skal byggeriet og Danmark i mål med den grønne omstilling, er KNX-teknologien en del af løsningen. KNX kan sikre et mere effektivt energiforbrug, når bygningernes installationer kobles sammen og optimeres i styringen.
»Dermed kan KNX yde et vigtigt bidrag til de overordnede energi- og klimamål,« sagde David Toftlund, formand for KNX National Group Danmark i sin beretning på brancheforeningens generalforsamling, der blev afviklet digitalt.
David Toftlund understregede, at skal Danmarks klimamål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen nås frem mod 2030, skal alle kendte og i dag ukendte teknologier tages i brug, og her er KNX en naturlig aktør.
»De stadig stigende krav til nye bygningers energirammer kræver intelligente løsninger som KNX, der gør det muligt at overvåge og styre energiforbruget. KNX sikrer på den måde den mest optimale energiudnyttelse, og med KNX bruges kun energi, når det er nødvendigt,« sagde David Toftlund.
Stort potentiale i bygninger
Bygninger og boliger udgør ca. 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, så det er magtpålæggende at denne sektor bidrager endnu mere til den grønne omstilling, end den allerede gør.
I marts indgik regeringen sammen med en meget bred vifte af de øvrige partier i folketinget en aftale for en ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Aftalen betyder, at der allerede fra 2023 indføres et CO2-krav til nybyggeri.
Strategien skal understøtte en langsigtet og såkaldt helhedsorienteret bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Aftalen indeholder initiativer der er målrettet klimavenligt byggeri og anlæg, holdbare bygninger af høj kvalitet, helhedsvurdering ved renoveringer for at mindske nedrivning af bygninger af høj byggeteknisk kvalitet, ressource-effektivt byggeri, energi-effektive og sunde bygninger samt digitalt understøttet byggeri.
Strategien omsættes til praksis ved blandt andet at indfase krav i bygningsreglementet til bygningernes klimaaftryk blandt andet med indførelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse.
»KNX vil også kunne integreres med et nationalt energisystem baseret udelukkende på vedvarende energi, som skal være med til at sikre den grønne omstilling i Danmark,« sagde David Toftlund.
Offentligt fokus fortsættes
Arbejdet med energi-effektiviseringen og ikke mindst at få den ind i den digitale tidsalder fortsætter i staten. Her har KNX i høj grad sin berettigelse.
Regeringen og partierne bag aftalen vil gå i dialog med kommunerne og regionerne om at opprioritere indsatsen med energi-renovering gennem blandt andet ESCO-projekter. Det vurderes at netop disse projekter vil tilskynde flere energi-renoveringer, ved at ESCO-leverandøren yder lån til energi-renovering og bliver tilbagebetalt igennem den energibesparelse, som stilles i udsigt af ESCO-leverandøren.
Partierne bag aftalen har samtidig noteret sig, at investeringer i energibesparelser i kommunale bygninger, der finansieres af en privat ESCO-partner, ikke er en kommunal anlægsudgift, og derfor ikke er omfattet af anlægsrammen.
Den brede politiske aftale er blevet positivt modtaget af en lang række af byggeriets parter – herunder Dansk Industri.
Dansk industri har om nogen selv været foregangsmand for en smartere bygningsdrift.
Da renoveringen af Industriens Hus på Rådhuspladsen stod færdigt i 2013, var det med sine cirka 3.500 KNX-komponenter fordelt på 40.000 kvadratmeter den hidtil største bygning med intelligent KNX-styring.
»I dag kan vi glæde os over en optimeret og velfungerende drift baseret på KNX på en række sygehuse, renoverede og nybyggede hoteller, i koncerndomiciler for globale medicinalfirmaer og i en række universitetsbygninger. Selv på et historisk fæstningsværk som Middelgrundsfortet med en dobbeltfredning af bygninger har et af vores medlemmer renoveret med KNX-teknologi til styring af alt fra lys, ventilation og generator til varme og klima. Resultatet er, at alle installationer på øen reelt kan styres optimalt fra én computer,« sagde David Toftlund.
Private hjem skal være smartere
Internationalt set har KNX-organisationen fokus på at markedsføre teknologien i forhold til private hjem. Målsætningen er, at KNX globalt set i 2025 skal være den foretrukne teknologi til drift af fremtidens ”smart-home”.
COVID-19 har tvunget mange virksomheder og offentlige institutioner til at tænke nyt og anderledes. Hjemmearbejdspladser er kommet for at blive, og det vil i mange virksomheder ændre forudsætningerne for fremtidens bygningsdrift.
»I Facility Managements-regi forventes det, at virksomheder vil reducere deres kvadratmeter med 10-30 procent, fordi medarbejderne i fremtiden ikke møder fysisk op på arbejdspladsen hver dag. Det stiller andre krav til optimering af bygningens drift, og i det lys har KNX-teknologien i høj grad sin berettigelse, fordi ressourcer og forbrug i endnu højere grad kan optimeres efter behov på en smart og enkelt måde,« sagde David Toftlund.
Driften skal med i beregningen
En tilbagevendende problematik set fra et KNX-synspunkt er udfordringer med adskilte anlægs- og driftsbudgetter. Med andre ord: I hvor høj grad tænker man optimal bygningsdrift ind fra starten af et nyt byggeri? Det er her de allerstørste gevinster kan hentes – når man har driften med i sit valg af løsninger lige fra begyndelsen.
»Her ligger fortsat en stor opgave for alle KNX-aktører: At fortælle kunderne – rådgiverne og bygherrerne – om fordelene ved intelligent bygningsdrift, som understøtter deres bidrag til en bæredygtig fremtid. Den langsigtet businesscase skal synliggøres, og der skal kigges længere end perioden fra byggestart til idriftsættelse. Businesscasen skal også inkludere perioden efter idriftsættelse. Derfor skal KNX være en del af den accelererende klimadagsorden og fokus på bæredygtigt byggeri. Det kommer ikke af sig selv, det kræver hårdt arbejde og daglig dialog med byggeriets aktører,« sagde David Toftlund.
