For to år siden blev maskinmester Niels Christian Lind-Frandsen ansat hos DIS for at etablere en ny afdeling, der skulle tilbyde virksomheder assistance med Asset Management-relaterede opgaver.
»Da vi startede afdelingen i 2018, var vi to mand. I dag er vi 15 medarbejdere i afdelingen. Så det har vist sig, at der var et marked for de Asset Management-ydelser, som vi hjælper kunderne med,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Han er oprindelig elektriker, inden han i 2012 blev uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole.
»Tidligere som elektriker var jeg ansat som rejsemontør hos Siemens Wind Power, og da jeg stod som færdiguddannet maskinmester, fik jeg job hos Siemens igen med ansvar for vedligehold og optimering af vedligehold af vindmøller. Jeg har altid haft fat i den praktiske del af opgaverne med at sikre driften af nye møller og få al den nødvendige dokumentation på plads, når de skulle sættes i drift med en forventet levetid på mindst 25 år,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Eksekvere Asset Management
Efter godt fem år hos Siemens tiltrådte han i januar 2018 sit job hos DIS.
»DIS har tidligere arbejdet meget i vindmøllebranchen, og de søgte nogen med praktisk erfaring, som kunne være med til at skabe et nyt forretningsområde, hvor man både rådgiver kunderne og hjælper virksomhederne i gang praktisk med at eksekvere Asset Management,« fortæller Niels Christian Lind-Frandsen.
Overordnet er vindmøllebranchen nødt til at sænke omkostningerne på grund af markedets udvikling hen mod en rent kommerciel økonomi uden statslig støtte. Dette pres på omkostninger skal ikke mindst afhjælpes ved at gøre vindmøllernes livscyklus mere rentabel, herunder omkostningerne til vedligehold.
»Fremover skal vindmøller være selvfinansierende og konkurrere på lige fod med andre energikilder uden støtte. Hos Siemens var jeg med til at drive omkostninger ned, og de erfaringer har jeg i høj grad kunnet udnytte, når vi hos DIS hjælper kunderne med at arbejde mere strategisk og langsigtet med Asset Management. Det gælder både i vindindustrien, men også i andre brancher, blandt andet procesindustri, medicinalindustri og forsyningssektoren,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Halvering af omkostninger
Hos Siemens arbejdede han med møllernes Life Cycle Cost, som har tæt sammenhæng med Asset Management-tankegangen.
»Man kan ikke ramme 100 procent præcist, når man skal estimere en mølles samlede Life Cycle Cost, men hvis man gør de rigtige ting, kan man komme ret tæt på, blandt andet når det gælder planlagt vedligehold kontra uplanlagt vedligehold. I mine år hos Siemens fik vi reduceret møllernes skemalagte vedligeholdsomkostninger med cirka 50 procent ved at arbejde smartere og mere struktureret med omkostninger gennem hele levetiden,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
En del af gevinsterne blev opnået ved at udfordre leverandørernes anbefalinger, herunder deres vedligeholdsintervaller.
»Hos Siemens opdaterede vi mindst én gang om året anbefalingerne til alle vores mølletyper, så man løbende optimerede vedligeholdsplanlægningen og drev omkostningerne ned. Sideløbende bliver man hele tiden dygtigere til at designe møllerne og indtænke vedligehold i designet. Faktisk bliver de serviceansvarlige kollegaer inddraget allerede i designfasen, så man på den måde prøver at indtænke, hvordan man kan reducere vedligehold gennem hele møllens livscyklus,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Denne optimeringsproces slutter aldrig. Man skal hele tiden prøve at drive møllernes drifts- og vedligeholdsomkostninger ned – hvilket et rent kommercielt marked på sigt vil gøre helt nødvendigt.
»Udfordringen indtil videre er at lave gode forecasts, for ingen moderne møller har kørt en hel livscyklus endnu, altså i 25 år. Det man kan kalde den første moderne generation af møller, er kun cirka halvvejs gennem deres forventede levetid, før vi kender hele deres Life Cycle Cost,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Få styr på fundamentet
At optimere drift og vedligehold er også målet for mange af de virksomheder, som DIS og Niels Christian Lind-Frandsen hjælper i gang med Asset Management.
Hos DIS arbejder man groft sagt med to typer kunder: Dem som gerne vil i gang med en Asset Management-proces, og kunder som gerne vil optimere deres processer.
»Vi hjælper kunderne ned af to forskellige spor: Vi rådgiver og assisterer virksomheder, som gerne vil i gang med mere systematisk Asset Management. Det har vi nogle værktøjer til. Det andet spor er kunder, som lavpraktisk gerne vil have hjælp til at få reduceret antallet af nedbrud eller få kigget på årsager til en lav oppetid på bestemte anlæg,« fortæller han.
DIS har indtil videre fravalgt at hjælpe kunderne med at opnå en egentlig certificering efter ISO 55000-standarden.
»Vi er en virksomhed med et meget praktisk og teknisk udgangspunkt. Så indtil videre har vi valgt at hjælpe kunderne med den praktiske del af Asset Management-øvelsen. Hvis man vil have den fulde certificering, er der andre, som kan hjælpe. Vores budskab til kunderne er: Få styr på fundament – altså grundlaget for overhovedet at arbejde systematisk og struktureret med sine assets. Vi plejer at henvise til tommelfingerreglen, der siger, at du kan flytte dig 80 procent med 20 procent af indsatsen – sammenlignet med en fuld certificering. Så må man gøre op med sig selv, om 80 procent er nok. Også set i lyset af at man skal re-certificeres hvert tredje år, hvilket jo er forbundet med omkostninger. Omvendt tvinger en certificering virksomheden til at holde fokus, fordi man ved, at man bliver certificeret igen,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Asset Register
En afgørende forudsætning for ”fundamentet” er et såkaldt asset register. Heri beskrives alle vigtige assets, og der etableres et nødvendigt hierarki.
»Et asset register er første skridt i næsten alle vores processer på virksomhederne, som vil i gang med Asset Management. Her bygger man hierarkierne op og etablerer en navnekonvention, så virksomhedens medarbejdere får en fælles terminologi: Ellers kan den samme pumpe blive kaldt ”pumpen under trappen”, ”den blå pumpe” og ”pumpen der blev skiftet sidste år”. En ensartet terminologi for alle vigtige assets er med i første del af øvelsen. Vi prøver at skabe et fælles sprog, som er nødvendigt, når man skal videre i processen med at opbygge et egentligt vedligeholdssystem,» siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Uanset hvad målet er for kunden, skal et asset register forhindre, at man rammer en blindgyde.
»Uden et register er risikoen, at man får et alt for snævert sigte med sine anstrengelser. Man får ikke helheden inddraget. Derfor skal man starte med en systematisk beskrivelse af alle sine vigtigste og kritiske assets – uanset om man vil have bedre styr på sin dokumentation, om man vil måle fejlrater på komponenter eller arbejde med predictive maintenance. Uden et register rammer man en blindgyde og kommer ikke i mål, enten fordi man ikke kan skalere op, eller fordi man risikerer at overse nogle vigtige ting,« siger han.
Risikostyring og Best Practice
En anden del af øvelsen er at samle al nødvendig dokumentation i et og samme system, som alle relevante medarbejdere kan tilgå: Der skal etableres et vedligeholds- eller Asset Management-system.
Dette system skal også danne grundlag for et risikostyringsværktøj, som skal hjælpe virksomhederne til at måle den tekniske risiko for fejl og beregne den økonomiske risiko ved for eksempel nedetider i produktionen.
»Risikostyring og risikoanalyse omfatter både risikoen for nedbrud på udstyr, risiko for personsikkerhed og økonomisk risiko,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
I værktøjskassen fra DIS til virksomhederne er der vedligeholdssystemer, som kan hjælpe med indkøring af forebyggende vedligehold, herunder vedligeholdsintervaller og best practice-instruktioner ved for eksempel udskiftning af komponenter.
»Disse instruktioner er ikke noget, vi opfinder, men er udviklet i samarbejde med de medarbejdere, som skal udføre opgaverne – koblet med leverandørens anbefalinger,« siger han videre.
Undervejs måles også på resultaterne af samarbejdet med DIS i form af KPI’er for fremdriften. Det kan være oppetider, fejlrater eller first-time-fix-rate, som på den måde måler kvaliteten af vedligeholdet.
»Vi skal have målbare, positive resultater, før vi takker af. Virksomheden skal have flyttet sig, før vi er tilfredse. Vi havde en kunde, som i kraft af deres nye asset register fandt ud af, at der var otte ugers levering på en meget vigtig komponent. Vi gjorde ledelsen opmærksom på den lange leveringstid og anbefalede, at de altid havde komponenten på lager, da maskinen ellers ville stå stille i otte uger uden denne specialkobling. To dage efter reservedelen landede på virksomhedens lager, brød komponenten der var i drift sammen. Det sparede dem for et tab på en halv million kroner om dagen i otte uger. Men det siger også, hvor lidt systematik der er på nogle virksomheder, og hvor elementært meget af det vi hjælper med er. Men nogle virksomheder har brug for hjælp til at komme i gang. Det viser væksten i vores forretning,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Vigtig viden forsvandt med medarbejder
Vedligeholds- og Asset Management-systemer skal også minimere risikoen for, at vigtig viden forsvinder med medarbejdere, eller at viden ”falder mellem stole” og dermed ikke er til rådighed, når det er nødvendigt.
»Mange virksomheder har vigtig viden bundet hos bestemte medarbejdere, og det kan være risikabelt, hvis de medarbejdere af en eller grund ikke er til rådighed. Derfor råder vi til, at kritisk viden lægges over i fælles systemer. Vi havde en kunde med tre produktionsanlæg i Danmark, og en medarbejder med 25 års anciennitet som var eksperten i de tre anlæg. Da han blev sygemeldt i længere tid, fandt man pludselig og meget ubehageligt ud af, hvor afhængig man havde været af én medarbejder. Helt ned til hvilke reservedele, som var nødvendige. Det dur ikke. Den slags viden skal være dokumenteret og fælles tilgængelig – ellers bliver virksomheden meget sårbar,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
Blandt kunderne er forsyningsselskaber, som har mange anlæg og kritisk infrastruktur tilbage fra 1960’erne og som nu måske skal ud på et mere kommercielt marked, hvor man skal reducere omkostninger. Her er det vigtigt at undgå kæmpe regninger ved at forebygge store nedbrud.
»Om det kan betale sig at gå efter en egentlig certificering, må hver enkel virksomhed afgøre ud fra deres udgangspunkt og overordnede målsætning, men at arbejde mere systematisk og struktureret med vedligehold og Asset Management kan altid betale sig – uanset hvilken slags virksomhed man er,« siger Niels Christian Lind-Frandsen.
