Nyt varmeværk sikrer grønnere fjernvarme til Jyderup

Fors’ nye varmeværk i Jyderup reducerer naturgasforbruget i varmeproduktionen med mere end 90 procent, når det i foråret 2025 er fuldt i drift.

Fors har opført et nyt varmeværk i Jyderup bestående af en stor eldreven varmepumpe.
Fors har opført et nyt varmeværk i Jyderup bestående af en stor eldreven varmepumpe.

Fors har opført et nyt varmeværk i Jyderup i Holbæk Kommune bestående af en stor eldreven varmepumpe. Det nye værk er netop taget i drift, og når det i løbet af foråret 2025 er fuldt indkørt, reducerer det naturgasforbruget med mere end 90 procent, og det er godt nyt for både klima og varmekunder.

»Det nye varmeværk i Jyderup illustrerer fjernvarmen som en stabil, langtidsholdbar og fleksibel opvarmningsform. Her har været fjernvarme siden 1960’erne, men varmeproduktionen er løbende udskiftet til det, der økonomisk og klimamæssigt har givet bedst mening – fra olie i begyndelsen, senere til naturgas, og nu til el. Først og fremmest betyder den nye varmepumpe, at Fors’ varmekunder i Jyderup fremover luner sig på væsentlig mere klimavenlig varme, ligesom den positive effekt også ses på dette års varmepris,« siger Jens Ole Pihl-Andersen, chef for Plan & Projekt Fjernvarme i Fors.

Ud over klimagevinsten har det nye varmeværk også resulteret i en lavere varmepris, der i Jyderup er 19 procent lavere i 2025 sammenlignet med 2024.

Varmepumpen kommer til at dække cirka 78 procent af det samlede varmebehov for Jyderupkunderne, mens solvarmen på anlægget kan dække cirka 16 procent. Naturgassen kommer til at fungere som såkaldt spids- og reservelast, som Fors kan gøre brug af ved meget koldt vejr, hvor varmepumpe og solvarme kan have svært ved at følge med varmebehovet.

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering