Motorer og frekvensomformere skal bekæmpe klimaforandringer

Det globale el-forbrug kan reduceres med ti procent.

05.03.2021: Motorer og frekvensomformere skal bekæmpe klimaforandringer | Optimering.nu
Pumpeapplikationer i industrier og bygninger er et vigtigt mål for energibesparelser.

I en ny rapport viser ABB potentialet for betydelige forbedringer inden for energieffektivitet i industrien og infrastrukturen skabt af de nyeste og mest energieffektive motorer og frekvensomformere. ABB opfordrer regeringer og industrien til at fremskynde implementeringen af teknologi til bekæmpelse af klimaforandringer.

Ifølge International Energy Agency (IEA) tegner industrien sig for 37 procent af det globale energiforbrug og cirka 30 procent af den globale energi forbruges i bygninger.

Selvom el-motorer og frekvensomformere for det meste fungerer i det skjulte, optimerer de driften og findes i næsten alle bygninger til at køre en lang række applikationer. Alt lige fra pumper, ventilatorer og transportbånd til produktion, til kompressorer til køl og varme i bygninger.

 

Enormt spild af energi

Motorer og frekvensomformere har udviklet sig usædvanligt hurtigt i det sidste årti, og nutidens innovative design giver fremragende energieffektivitet. Men et betydeligt antal industrielle elektriske systemer, der er i drift i dag – i størrelsesordenen 300 millioner globalt – langt de fleste er ineffektive eller overdimensioneret, hvilket fører til et enormt spild af energi.

Uafhængig forskning estimerer, at hvis disse systemer blev erstattet med de nyeste energirigtige produkter, kan det globale el-forbrug reduceres med op til ti procent. Det vil igen tegne sig for mere end 40 procent af reduktionen i drivhusgasser, der er nødvendig for at opfylde de klimamål, der er fastsat for 2040 i Paris-aftalen.

»Energieffektivitet i industrien er mere end noget andet én af de største muligheder, vi har til at bekæmpe klimaudfordringen. Det er dybest set verdens usynlige klimaløsning,« siger Morten Wierod, CEO ABB Motion.

»For ABB er bæredygtighed en vigtig del af formålet med vores virksomhed og af den værdi, vi skaber for alle interessenter. Den største indvirkning, vi har for at reducere udledningen af CO2, er gennem vores førende teknologier, der reducerer energiforbruget i industri, bygninger og transport.«

Der er allerede taget væsentlige skridt til at støtte el-biler og vedvarende energikilder i samfundet. ABB mener, at det er på tide at gøre det samme for en industriel teknologi, der vil høste endnu større fordele for miljøet og den globale økonomi.

 

05.03.2021: Motorer og frekvensomformere skal bekæmpe klimaforandringer | Optimering.nu
Brug af energieffektive motorer og frekvensomfomere sparer energi i eksempelvis kølesystemer, der normalt er placeret langt i hjertet af fødevarevirksomheder.

 

»Vi kan ikke understrege nok vigtigheden af at få industrien og infrastrukturen til at skifte til disse energieffektive frekvensomformere og motorer for at sikre et mere bæredygtigt samfund,« fortsætter Morten Wierod.

»Når 45 procent af verdens elektricitet bruges til at drive elektriske motorer i bygninger og industrielle applikationer, vil investering i opgradering og effektivisering af dem give store besparelser.«

 

Kæmpe potentiale for besparelser

ABB vurderer ofte nettoeffekten af sine egne installerede energieffektive motorer og driver global energieffektivitet. I 2020 muliggjorde de besparelser på 198 terawatt timer – mere end halvdelen af Storbritanniens årlige forbrug. I 2023 anslås det, at ABB-motorer og -frekvensomfomere globalt vil gøre det muligt for kunder at spare yderligere 78 terawatt timer om året. Næsten lige så meget som det årlige forbrug i Belgien, Finland eller Filippinerne og mere end det samlede årlige forbrug i Chile.

Reguleringspolitikker er en af de vigtigste drivkræfter for industrielle investeringer i energieffektivitet overalt i verden. EU gennemfører sin miljøvenlige regulering Ecodesign (EU 2019/1781) i år, hvilket betyder nye strenge krav til et stadigt stigende udvalg af el-motorer, og mange lande er nødt til at begynde at gribe ind.

For at udnytte de enorme muligheder for at reducere drivhusgasemissioner, som energieffektive motorer og frekvensomformere tilbyder, mener ABB, at alle interessenter har en kritisk rolle at spille.

Offentlige beslutningstagere og regulatorer skal give incitamenter til hurtig vedtagelse. Virksomheder, byer og lande skal være opmærksomme på både de omkostningsbesparelser, der kan opnås, og de miljømæssige fordele, det giver, så de bliver villige til at foretage investeringerne, og investorer er nødt til at omfordele kapital til virksomheder, der er bedre forberedt på at tackle klimaudfordringen.

»Alle interessenter er nødt til at arbejde sammen for at skabe en holistisk transformation af, hvordan vi konsumerer energi. Ved at handle og innovere sammen kan vi holde kritiske forsyninger i gang, samtidig med at vi sparer energi og bekæmper klimaforandringer,« konkluderer Morten Wierod.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering