Hyppige strømafbrydelser og skyhøje elpriser på grund af lav vindproduktion kan være fremtiden for det europæiske energisystem, som i stigende grad integrerer mere og mere vedvarende energi og lukker konventionelle kraftværker.
Men det er skam muligt at sikre en robust energiforsyning, der er bygget op omkring sol og vind, og som samtidig tager højde for grønne klimaambitioner og en netto-nul CO2-udledning. Det viser ny forskning fra bl.a. Aarhus Universitet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
»Den ekstra omkostning, vi skal betale for at gøre systemet robust, er overkommelig i forhold til de øvrige investeringer, der skal gøres for at opbygge et europæisk energisystem, der er opbygget omkring 95 procent vedvarende energi. Det vigtige er, at vi holder igen med at udfase alle vores termiske kraftværker, fordi de kan hjælpe os frem mod et mere sikkert energisystem,« siger Ebbe Kyhl Gøtske, ph.d. ved Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet, og førsteforfatter på den nye forskning.
Han fortsætter:
»Merprisen for at sikre et energisystem, som er robust over for 60 års historiske vejrdata, er cirka 10 procent. Vores model giver en 99,9 procent effekttilstrækkelighed og desuden en lille netto negativ CO2-udledning i forhold til 1990-niveauer.«
Energiforbrug på rekordniveau
Østdanmark oplevede i 2024 det største elforbrug nogensinde. Og med stigende elektrificering af både opvarmning og transport vil elforbruget kun stige fremadrettet. Samtidig kræver den grønne omstilling af diverse industrier et større elektrisk forbrug til blandt andet produktion af brint og grønne brændstoffer og kemikalier.
Den danske energiinfrastruktur oplever i dag kun tre minutter uden strøm om året. Men med stigende grader af fluktuerende vedvarende energiproduktion og nedlukninger af termiske kraftværker vil antallet af disse såkaldte afbudsminutter stige betragteligt. Energinet vurderer mellem 8-30 minutter uden strøm i 2034.
Og fordi vi i Danmark lukker flere og flere af de gamle kraftværker, bliver vi mere og mere afhængige af import af udenlandsk strøm. Det er særligt problematisk i perioder med såkaldt dunkelflaute – når der både er vindstille og overskyet, og den vedvarende energiproduktion er i bund, ikke kun for Danmark, men også vores nabolande, hvor man ligeledes udfaser kraftværker.
»Vi står over for en meget stor udbygning af vedvarende energi i hele Europa, men der er stor usikkerhed om, hvorvidt vi kan sikre et robust energisystem med så høj en andel vedvarende energi eller ej. Det kan godt lade sig gøre, viser vores modeller, også selvom elektrificering af diverse sektorer kræver en energiproduktion, der er en faktor 3-4 større end i dag. Men risikoen for effekt-utilstrækkelighed stiger med udfasningen af de gamle kraftværker, så vi bør være strategiske med, hvilke kraftværker vi bør beholde, som kan agere reservelast,« siger Ebbe Kyhl Gøtske.
Forskningen er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og Berlins Tekniske Universitet og blev publiceret i Nature Communications i december 2024.
