Siden klimaaftalen blev indgået i sommer, har det stået klart, at den såkaldte udligningsordning, der dækker elnetselskabernes omkostning til at tilslutte vedvarende energianlæg til el-nettet, udløber ved udgangen af 2022. Ordningen er finansieret af PSO-systemet, som imidlertid ophører i 2021. Det skaber et finansieringshul, og regeringen har derfor indgået en aftale med forligskredsen bag klimaaftalen om en midlertidig finanslovfinansieret overgangsordning i 2022.
Ordningen skal dække omkostninger i el-nettet fra vedvarende energianlæg, som når at blive tilsluttet inden udgangen af 2022. Fra 2023 skal omkostningerne betales af VE-opstilleren, men reglerne herfor kommer tidligst på plads om 12-18 måneder. Derfor vil overgangen til et nyt betalingssystem uundgåeligt øge usikkerheden for VE-opstillerne og netselskaber.
»Vi kigger ind i en periode, hvor det kan blive meget svært for både VE-opstillere og el-netselskaberne at indgå aftaler om nettilslutninger, hvis nettilslutningen ikke med sikkerhed sker før november 2022,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi. Han påpeger, at ministeren og aftalepartierne har været vidende om denne usikkerhed.
Usikker i overgangsperiode
Overgangsmodellen vil ramme et ukendt antal af de mest komplicerede igangsatte projekter, som kan komme i fare, fordi de ikke kan nå at blive tilsluttet inden udgangen af 2022, og dermed ikke får omkostningerne kompenseret som forventet.
Den manglende lovgivning har også den konsekvens, at når VE-producenter i den kommende tid henvender sig til netselskaberne med henblik på at indgå nye aftaler om nettilslutning af VE-anlæg, så kan netselskaberne ikke garantere, at nettilslutningen kan nås inden udgangen af 2022, hvor overgangsordningen og kompensationen for omkostninger ophører. Og netselskaberne kan heller ikke oplyse den forventede pris for nettilslutning, hvis skæringsdatoen overskrides, da lovgivningen ikke er på plads. Det efterlader VE-opstiller med en usikkerhed, der kan føre til at projekterne for en periode sættes på pause.
»På trods af flere opfordringer har ministeren ikke kunnet imødekomme at få den nødvendige lovgivning hurtigt på plads. Derfor står vores medlemmer, både VE-opstillere og el-netselskaber, i et vadested, som ingen er tjent med. Derfor bør ministeriet gøre, hvad det kan, for hurtigt at give den klarhed, som vores medlemmer har brug for,« siger Lars Aagaard.
Branchen skal på baggrund af den reviderede lovgivning, som tidligst forventes på plads i efteråret 2021, udvikle den konkrete betalingsmodel for producentbetaling, der efterfølgende skal godkendes af Forsyningstilsynet. Alene Forsyningstilsynets godkendelse kan tage forventelig ni måneder eller mere.
»VE-opstillerne er ikke tjent med en så langvarig usikkerhed. El-netselskaberne vil derfor helt ekstraordinært igangsætte arbejdet med udviklingen af den konkrete betalingsmodel, før de lovgivningsmæssige rammer er på plads. Det arbejde forventes afsluttet inden sommer, og vi kan kun opfordre til, at ministeren får lovgivningen hurtigt på plads, så Forsyningstilsynet hurtigt får hjemmel til at se på den model, som Dansk Energi kommer til at anmelde til Forsyningstilsynet,« siger Lars Aagaard.
Energistyrelsen har fremlagt en implementeringsplan i forbindelse med aftalen, men der er fortsat behov for, at yderligere detaljer om kommende lovgivning bliver præciseret. Branchen forventes desuden at blive inviteret til dialog med Energistyrelsen i starten af det nye år om de kommende lov- og bekendtgørelsesændringer.
