Produktionsvirksomheder der omsætter det fulde teknologiske potentiale i Industri 4.0, opnår en betydelig konkurrencefordel. Den opnår de blandt andet ved at optimere deres løbende vedligehold til gavn for både økonomi og miljø.
Midlet til dette er en ny type software, der kombinerer og udnytter mulighederne i IoT (Internet of Things), AI (kunstig intelligens) og intelligente ERP-systemer som SAP, og på den måde baner vejen for såkaldt forudsigeligt vedligehold – bedre kendt som predictive maintenance.
Behovet for nye løsninger til predictive maintenance er kommet i søgelyset hos IT-investorer, og i Danmark har Innovationsfonden valgt at investere EU-midler i et udviklingsprojekt, som 2BM Software er i fuld gang med at gennemføre.
2BM Software – et selvstændigt datterselskab af et af landets største SAP-konsulentvirksomheder, 2BM – har udviklet en ny applikation, Mobile Predictive Maintenance, til deres eksisterende suite af softwareløsninger (Mobile Work Order-suite) til vedligehold og service for virksomheder, der anvender SAP PM (Hvilket 90 procent af de største danske og udenlandske produktionsvirksomheder gør).
Softwaren hjælper blandt andet vedligeholdelses- og/eller servicemedarbejderne med at få overblik og indblik i vedligeholdelsesopgaver på anlægget via deres mobil-device, når de går rundt ude blandt maskinerne.
Hjælp fra computerkraft og AI
»Vi er stolte over anerkendelsen og investeringen fra EU (nærmere bestemt innovationsprogrammet Eurostars, red.). Mobile Predictive Maintenance er en naturlig videreudvikling af vores produktportefølje, som er startet med en mobilisering, så vedligeholdelsesmedarbejderen slipper for papiret. Nu bringer vi vedligeholdelsen til næste niveau,« forklarer CEO i 2BM Software, Martin Pock.
»Medarbejderen behøver ikke i samme grad som tidligere at være fysisk til stede blandt maskinerne, når alle relevante data fra IoT-enheder kan overføres automatisk. I stedet hjælper computerkraft og AI medarbejderen og virksomheden med at få løbende overblik i realtid over behovet for vedligeholdelse i alle vitale maskiner,« fortsætter han.
Marked i eksplosiv vækst
Predictive maintenance forebygger dyre driftsstop, øger oppetid på produktionen og forlænger produktionsanlæggets levetid ved at analysere de data, anlægget selv genererer fra diverse sensorer og måleenheder. Det skaber et mere oplyst beslutningsgrundlag for en tilstandsbaseret vedligeholdelse af industrianlægget.
Ifølge analysehuset Allied Market Research vil det globale marked for predictive maintenance vokse eksplosivt de kommende år, fra 2,8 milliarder dollars (knap 19 milliarder kroner) i 2018 til forventet 23 milliarder dollars (omkring 155 milliarder kroner) i 2026.
Optimering hos Nordic Sugar
Under udviklingen af Mobile Predictive Maintenance testes produktet hos den store sukkerproducent Nordic Sugar A/S i Nakskov.
»Med 2BM’s hjælp vil vi undersøge, hvordan vi kan bruge alle de data, vi har opsamlet gennem de seneste år, som grundlag for at blive klogere og smartere i vores vedligehold, så vi i stedet for at skifte dele på fast basis kun gør det, når det er relevant,« siger Christian Jørgensen Storm, der er Regional Manager Investment and Maintenance hos Nordic Sugar.
»Hvis vi ikke tager dette skridt og begynder at udnytte det teknologiske potentiale i Industri 4.0, vil vi bare udsætte os selv for yderligere konkurrence fra andre i markedet, der ikke tøver,« tilføjer han.
Forebygge dyre driftsstop
Nordic Sugar har blandt andet fokus på slusedelen af damptørrerne, der er nogle af virksomhedens dyreste og mest centrale produktionsaktiver, og som kan medføre driftsstop.
Ved at træne softwaren til at se sammenhænge i data fra blandt andet temperatur, vibrationer, nitritniveauet i roerne og omfanget af jord på roerne, er målet at optimere vedligeholdelse og forebygge driftsstop på grund af damptørrerslusen.
»Målsætningen er at opnå en løbende forbedring af maskinernes performance ved at blive bedre til at forudsige, hvornår de risikerer at bryde ned, så vi undgår produktionsstop og generelt forbedrer maskinernes OEE (Overall Equipment Efficiency, red.). På den måde kan vi selv planlægge et stop på et tidspunkt, hvor det vil have færrest mulige negative konsekvenser for vores produktion,« siger Head of Projects for Nordic Sugar, Anders Jørgensen-Juul.
Understøtter FN’s Verdensmål
Predictive maintenance understøtter FN’s Verdensmål nummer 9 om, at vi skal bygge infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
»I bund og grund handler mål 9 om at få vores samfund til at løbe rundt på en smartere måde. Det handler ikke kun om de veje, jernbaner og havne, der gør os i stand til at handle med hele verden. Det handler også om at finde på nye metoder til at arbejde mere bæredygtigt i verdens fabrikker og virksomheder, så vi bruger ressourcerne mere effektivt og mere miljømæssigt fornuftigt,« siger Martin Pock fra 2BM Software.
Industrien har altid haft et behov for at være økonomisk effektiv i sine processer omkring vedligehold. Men nu er man – af hensyn til et større verdensbillede – også nødt til at indtænke bæredygtigheden.
»Der er et markedsbehov og en historisk forudsætning for, at virksomhederne efterspørger bedre og billigere vedligehold. Og der er en ny forståelse i verden af, at de verdensmål, som Predictive Maintenance understøtter, er vigtige for os alle sammen,« siger Martin Pock.
Fakta
Resultater
I alt fem Machine Learning-modeller blev udviklet til projektet: En i samarbejde med IBM og fire af 2BM Software. De var alle forskellige i den matematiske model, der blev brugt til at afgøre, hvilken der passede bedst til Nordic Sugars behov.
Ved hjælp af modellerne lykkedes det at forudsige maskinstoppet i damptørrerne hos Nordic Sugar med en nøjagtighed på 84,4 procent.
Via de nyerhvervede data og oplysninger om maskinstoppet, blev modellen og løsningen yderligere forberedet og ”trænet”, hvilket gør det muligt for Nordic Sugar at opnå en endnu højere nøjagtighed i fremtiden med hensyn til at forudsige nedbrud.
Resultatet er en løsning, som tilføjes 2BM Mobile Work Order-suiten, og som skal bruges til at levere Mobile Predictive Maintenance til glæde og gavn for endnu flere kunder, der anvender SAP til vedligehold og service.
2BM Mobile Work Order
2BM Mobile Work Order er en mobil og brugervenlig cloud-baseret løsning, der består af en mobilapplikation, et dashboard, digitale tjeklister og et IoT-modul. Løsningen er bygget til mobil- og brugervenlig interaktion med SAP PM/CS og er perfekt til enhver, der er involveret i produktionsvedligehold og service. Med 2BM Mobile Work Order-pakken har du værktøjer til at klare enhver udfordring, uanset om det er at slippe af med kuglepen og papir eller anvende IoT og AI-dataassisterede beslutninger.
Læs mere på www.2bmsoftware.com
Nordic Sugar
Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, en af verdens ledende sukkerproducenter. Produktionen er baseret på naturlige råvarer, primært sukkerroer, som er dyrket lokalt. Fra roerne produceres også bioethanol og et energirigt fodersortiment. Bæredygtighed i hele værdikæden har højeste prioritet.
Nordzuckers i alt 3.800 medarbejdere på 21 sukkerfabrikker og raffinaderier i Europa og Australien står for produkter af høj kvalitet og service, et grundlag for fortsat vækst. I Danmark har Nordic Sugar 450 medarbejdere, fordelt på et kontor og fire fabrikker.
Læs mere på www.nordzucker.com