Den femte industrielle revolution, Industri 5.0, er over os, og den sætter bæredygtighed, menneskelig kreativitet og trivsel på agendaen, og den vil uden tvivl også påvirke produktionsvirksomheders tilgang til vedligeholdelse.
Sådan lød det samlede budskab til EuroMaintenance-konferencen 2023 i Rotterdam, som er Europas største kongres og -messe for fagprofessionelle inden for vedligehold i produktionsvirksomheder.
2BM Softwares CEO Martin Pock deltog til årets EuroMaintenance, og med sig hjem har han fået syv bud på, hvilke trends der vil præge udviklingen inden for vedligeholdelse og produktion i de kommende år.
Trend 1: Industri 4.0 + bæredygtighed = Industri 5.0
I dag betegner vi det ofte som Industri 4.0, når vi udnytter sensorer, cloud og IoT til at gøre vores produktionsprocesser smartere og mere intelligente. Men med udsigten til den kommende Industri 5.0 og dens krav, når vi næppe at integrere det fulde potentiale i Industri 4.0.
Industri 5.0 er forenklet sagt Industri 4.0 + bæredygtighed i bred forstand. Heri ligger der tre nøgleområder i EU-Kommissionens definition af Industri 5.0: human-centric, resilient og sustainable.
»Bæredygtighed i både økonomisk, social og miljømæssig forstand er det nye ben i vedligehold. Hvordan kan produktionsvirksomheder høste alle gevinsterne ved IoT og Industri 4.0 og på samme tid blive mere bæredygtige? Den agenda vil drive produktion og vedligeholdelse i de kommende år, for at vi i Europa kan klare os i den globale konkurrence. Årets udgave af EuroMaintenance er den første, hvor bæredygtighed har været det vigtigste tema overhovedet, og det vil sætte dagsordenen i mange år frem,« siger Martin Pock.
2BM Software er selv i markedet med løsninger, der understøtter predictive maintenance og virksomheders arbejde med at reducere ressourceforbruget. Det er de eksempelvis med applikationen 2BM Mobile Work Order med dens Asset Connector.
Ifølge Martin Pock oplever de, at markedet er præget af en stigende interesse for bæredygtige løsninger – både hos produktionsvirksomheder og producenter af maskiner og software til fremstilling og vedligeholdelse: »De investeringsprojekter, virksomheder godkender nu, skal have en grøn effekt. Punktum. Den grønne effekt kan bestå i, at du bruger mindre energi. Én ting er at producere mere og være mere effektiv, men der ligger også en kæmpe besparelse i at reducere forbruget af fossile brændstoffer, fordi det koster så meget. Vi så tidligere i 2023, at den store kemikoncern Mitsubishi Chemical valgte at lukke sin fabrik i England, fordi gaspriserne var blevet for høje, så det ikke kunne betale sig. Man skal kunne være konkurrencedygtig med sit produkt, selv om råvarepriserne stiger. Derudover bliver industrien jo nok pålagt en CO2-afgift på et tidspunkt.«
Trend 2: CO2 er en forretningsmodel
I dag fylder CO2-reduktion så meget, at det sidestilles med en reel forretningsmodel og udgør samtidig en trend i sig selv: »CO2-reduktion er blevet ensbetydende med forretningsforbedring, fordi CO2 bliver skabt af drivmidler, der er blevet så dyre for os. I vores produktion og vedligehold skal alle til at lave det samme regnestykke: Hvis mit anlæg lever så og så længe, hvor meget fossil brændsel og CO2 sparer jeg så, og hvor meget mere får jeg ind pr. produceret enhed?«
Trend 3: Hvordan kan anlæg leve længere?
Menneskets bestræbelser på at leve længere har fået en pendant iblandt produktionsvirksomheder. Trenden har fået navnet De-aging Assets: »Den tidlige industrialisering i Europa betyder, at vores industri er meget moden, og vi har mange fabrikker, der er gamle, men stadig i drift, mens lande som Kina og Indien har mange helt moderne produktionsanlæg, der er opført inden for de senere år. Når europæiske virksomheder med ældre anlæg overvejer at investere i nye installationer, er trenden nu, at de i stedet for en dyr udskiftning vælger at gøre eksisterende anlæg i stand til at leve længere.«
De-aging Assets-tankegangen forlænger RUL (Remaining Useful Life), før den kræver reparation eller udskiftning.
»Udover den umiddelbare økonomiske besparelse ved at forlænge levetiden på en maskine frem for at erstatte den, har det også en positiv indvirkning på, hvilket CO2-aftryk man skaber som virksomhed. Det handler grundlæggende om at lave et roadmap for ’De-aging’ af sine produktions aktiver. Det er et voksende marked, hvor rådgivere tager ud og hjælper virksomheder med at finde potentielle opgraderinger af eksisterende anlæg herunder IOT opkobling og sensor installation. Der er allerede etableret best practices i EFMNS regi, som vil præge de kommende års udvikling på dette område.«
Trend 4: Den demografiske udfordring
Kampen om kvalificeret arbejdskraft er ikke kun i Danmark udfordret af, at den demografiske udvikling udfordrer rekruttering af medarbejdere til bestemte fag og sektorer. Hele Europa døjer med en befolkning, der bliver ældre og ældre på en måde, som betyder, at der, udover at være mangel på sygeplejersker og SOSU’er, også er udfordringer i branchen for produktion og vedligehold, der ikke er de mest attraktive fag blandt unge.
Generation Z – generationen født mellem 1997 og 2010 – er på vej ind på arbejdsmarkedet, og det stiller nye krav til alle typer arbejdspladser – også produktionsvirksomheder.
»Da de unge blev født, var internettet der allerede. De er digitalt indfødte og 100 procent mobile. De stoler på internettet og de vil ikke have manualer, men video. De vil fravælge de virksomheder, der ikke er klar til at understøtte deres forventninger og karriereønsker. Mobile og tilgængelige løsninger i vedligehold er fremtiden, lyder trenden, og det er jo vand på min og 2BM Softwares mølle.«
Intelligent software vil i stigende grad få følgeskab af automatiseret vedligehold udført af robotter: »I en eller anden grad kommer robotter til at køre vedligehold i fremtiden. Udviklingen er i gang. I dag kan de måske ikke udføre det hele, men de kan nogle steder inspicere et anlæg og rapportere automatisk tilbage, om noget ikke fungerer, som det skal.«
Trend 5: Vedligehold med AI
Sideløbende med den stigende brug af robotter til monitorering af behov for vedligehold, stiger også evnen til at levere software, som kan bruges til at beregne og forudsige, hvornår en maskine i drift vil gå ned: »På EuroMaintenance fortalte en professor i kunstig intelligens, hvordan AI konkret kan bruges til at forbedre vedligehold. Det spændende for mig og 2BM Software var, at han beviste teorien om, at man med brug af forskellige maskinlærings-algoritmer kan forudsige virkeligheden, når det gælder en maskines resterende levetid. Han beviste teoretisk det som vi allerede har gjort med vores løsning til predictive maintenance. Han anvendte sågar den samme model som os, CRISP-modellen, der er standardmodellen for udarbejdelse af AI baseret på machine learning.«
Med mere algoritmepræciseret, forebyggende vedligeholdelse kan produktionsvirksomheder forlænge levetiden af deres assets og samtidig øge deres OEE (Overall Equipment Effeciency) ved at undgå uplanlagte driftstop og dermed minimere nedetid:
»Hidtil har forebyggende vedligeholdelse været et spørgsmål om at planlægge en reparation til et bestemt tidspunkt, sent nok til at vi får værdi ud af maskinen, og tidligt nok til at vi undgår driftstop. Med AI-baseret predictive maintenance kan vi vente med at skifte eller reparere maskinen, indtil nedbruddet er reelt forestående,« supplerer Martin Pock.
Trend 6: Digitalisering skal forankres
Digitalisering som begreb kan ikke længere opfattes som en trend, fordi det reelt er et vilkår. Reelt er det måden, digitaliseringen af udvikler sig i nye retninger – også for produktion og vedligehold –, som kan opfattes som trenden. Én af de mest markante udviklinger/trends, har et menneskeligt element – helt i tråd med den forestående Industri 5.0, forklarer Martin Pock.
»Det er slut med at se digitaliseringsprojekter som projekter, der ejes af IT-afdelingen. Så vil de løbe af sporet. Nye løsninger og idéerne bag dem skal forankres blandt medarbejderne ude i de afdelinger, der skal arbejde med løsningerne. Der skal i endnu højere grad tænkes i brugergrænseflader og i de processer, der er vigtige for medarbejderne ude i produktionen og vedligeholdelsen.«
Skal fremtidens digitaliseringsprojekter i vedligeholds- og produktionsbranchen lykkes, kræver det også mere klarhed over, hvordan nye løsninger overgår fra teori til praksis – fra projekt til drift.
»Mange store virksomheder har globale projektorganisationer, der går ind og laver et projekt, men når de er færdige, er der uklarhed omkring, hvem der tager over, når en ny maskine eller ny software driller. Der skal styr på governance på fejl i systemet, så det ikke ender med, at ingen vil bruge den nye håndscanner.«
Ifølge Martin Pock var det også en interessant pointe på EuroMaintenance, at vi mest af alt kreerer en fantasi om potentialet i digitalisering, hvis vi udelukkende fokuserer på de virksomheder, der allerede er godt i gang og ikke også indtænker dem, der har svært ved den digitale omstilling: »Vi skal ikke kun fokusere på de mest omstillingsparate virksomheder, og så tro, at de andre vil følge med af sig selv. Det er netop, når vi skaber løsninger for dem, der har det sværest ved at omstille sig, at vi kan løfte digitaliseringen til nye højder.«
Trend 7: Psykologisk ejerskab
Industri 4.0 har i forvejen været et opgør med hundreder års industri-arbejde, arbejdsgange og processer. Og kravet om forandring til virksomheder og medarbejdere bliver kun større i Industri 5.0, hvor den ønskede forandring, innovationen sigter efter, kun kan ske, hvis slutbrugeren af en ny digital løsning føler psykologisk ejerskab: »Formelt ejerskab – ’du er den, og du har ansvaret’ er ikke længere nok i sig selv. Hvis du skal have psykologisk ejerskab, skal du også have detaljeret kendskab. Hvis du ikke er blevet introduceret ordentligt og ikke har erkendt projektets store WHY, kan du ikke føle psykologisk ejerskab. Det er et stort problem mange steder i dag. Ledelsen sidder på et seminar og beslutter at gå én vej, men der er ikke rigtig nogen, der forklarer de udførende medarbejdere, hvorfor det sker. Medarbejderne skal kunne se sig selv i det og have lyst til at investere noget af sig selv. Hvis kontrol, viden og selvinvestering er til stede, kan man opnå psykologisk ejerskab.«
Og psykologisk ejerskab kommer faktisk med mange følgegevinster, der bliver afgørende for produktionsvirksomheders succes i fremtiden: »Psykologisk ejerskab øger den frivillige adfærd. Færre vil stoppe med at arbejde. Færre vil søge til andre arbejdspladser. Flere vil være motiverede for at arbejde sig op i hierarkiet, og flere vil føle stolthed over deres virksomhed, fordi det er et fedt sted at arbejde,« siger Martin Pock.
