Nedenstående er et uddrag af kapitel 10
Overordnet set kan lagerføring af en reservedel retfærdiggøres ud fra følgende:
- Der er risiko for medarbejdernes sikkerhed forbundet med manglende reservedel
- Der er miljømæssig risiko forbundet med manglende reservedel
- En reservedel lagerføres, hvis tab ved et uplanlagt stop er større end omkostningerne ved lagerføring (finansiel betragtning).
Man må aldrig gå på kompromis med punkt 1 og 2, hvorimod punkt 3 i stor grad er afhængig af virksomhedens evne til omkostningsbevidst at styre reservedelslageret.
Reservedelslageret kan betragtes som et middel til at nå det mest økonomiske tilgængelighedsniveau. Dette kan ske ved, at ventetiderne forkortes i de tilfælde, hvor der skal bruges reservedele. Desuden kan indsatsen mod at forbedre pålideligheden (ved færre fejl) eller vedligeholdsevnen (ved kortere reparationstider) være lige så gode eller måske endda bedre end en reservedelsbeholdning.
Fig. 10.2: Wilsons formel, Kilde: Wilson, R. H. “A Scientific Routine for Stock Control” Harvard Business Review, 13, 116-128 (1934).
Klassificering af udstyr/reservedele
Reservedele i sig selv skaber ikke en værdi – det er udstyret, den indgår i, som er vigtig. For at etablere et sundt reservedelslager er der derfor behov for at få udarbejdet en klassificering. Der findes forskellige metoder til denne klassificering:
- Udstyrsklassificering
- ABC-analyse af reservedele.
