De danske erhvervshavne skal stå stærkest muligt i den internationale konkurrence og udnytte deres potentialer til gavn for virksomheder, vækst og den grønne omstilling. Det mener i hvert fald regeringen, der sidste år nedsatte et nyt partnerskab for at se nærmere på, hvilke omstillingsbehov erhvervshavnene står over for, og hvordan deres udvikling kan understøttes.
I takt med at verden har forandret sig, har erhvervshavnenes rolle og opgaver således også ændret sig. Blandt andet skal erhvervshavnene nu i endnu højere grad kunne understøtte udviklingen af grøn energi, energiforsyning og forsvarsaktiviteter. Det giver nye muligheder, men stiller også nye, store krav til havnene.
I sidste uge modtog regeringen så havnepartnerskabets anbefalinger, som blandt andet skal danne grundlag for en kommende havnestrategi på baggrund af en analyse af den forventede udvikling inden for en række centrale erhverv.
»Erhvervshavnene udfordres af en ny virkelighed med krig i Europa og en massiv grøn omstilling. Forsyningssikkerhed er blevet helt afgørende, og erhvervshavnene er derfor en del af svaret på nutidens udfordringer. Men der er behov for investeringer, hvis de skal kunne omstille og udvikle sig,« siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Analyserne estimerer forventningerne til erhvervenes aktivitetsniveau på havnene frem mod 2030 og 2050, og hvilke krav udviklingen stiller til havnenes arealer og infrastruktur. Udfordringerne har havnepartnerskabet delt i tre centrale kategorier:
Fremtidssikring af erhvervshavnene
Her fremhæver partnerskabet, at der er brug for klare politiske prioriteringer, langsigtet planlægning og styrkede økonomiske og regulatoriske rammer her og nu for at understøtte de nødvendige investeringer, hvis danske havne skal kunne konkurrere efter 2030 og frem mod 2050 givet den tekniske udvikling for havvindmøller og nye grønne teknologier som Power-to-X og CCUS.
Den grønne omstilling medfører også et stigende behov for elektrificering af erhvervshavnene. Det kræver en omfattende udbygning af elinfrastrukturen til og på havnene til gavn for blandt andet skibs- og vejgodstransporten.
Hastighed i havneinfrastrukturprojekter
Hastighed i realisering af havneinfrastrukturprojekter er et internationalt konkurrenceparameter, og erhvervshavnene risikerer at gå glip af investeringer og udviklingsmuligheder, hvis ikke hastigheden og transparensen øges, lyder det.
For at maksimere nytten af eksisterende havnearealer og sikre hurtigere etablering af nye havnearealer er det afgørende med hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser vedrørende for eksempel klapning, skibsstøj med videre.
Boliger og erhverv
Erhvervshavnene løfter en stribe vigtige kritiske produktions-, mobilitets- og logistikopgaver, men samtidig bliver områderne også mere og mere attraktive i forbindelse med byudvikling. Kommunerne skal være opmærksomme på hensynet til erhvervslivets adgang til havneinfrastruktur – både infrastruktur til at understøtte mobilitet og logistik samt nye potentialer, som den grønne omstilling lægger op til.
