Langt fra alle har styr på ny højspændingsbekendtgørelse

Siden årsskiftet har ansvaret for driften af privatejede højspændingsanlæg været placeret hos ejeren af anlægget – et ansvar, der tidligere ofte lå ved forsyningsselskabet. Men ikke alle virksomheder er endnu opmærksomme på de nye regler, lyder det fra den tekniske servicepartner Intego.

23.10.2020: Langt fra alle har styr på ny højspændingsbekendtgørelse | Optimering.nu

Efter 31. december 2019 udløb overgangsperioden for en ny bekendtgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der indebærer, at det nu er virksomhederne – og ikke længere forsyningsselskaberne – der har ansvaret for driften og løbende eftersyn af privatejede transformere.

Alligevel er det langt fra alle virksomheder med egen tilslutning til højspændingsnettet, der lever op til kravene for den nye bekendtgørelse. Sådan lyder det fra den landsdækkende tekniske servicepartner Intego, der arbejder tæt sammen med adskillige produktionsvirksomheder og øvrige erhverv på tværs af hele landet.

»Vi får stadig henvendelser fra virksomheder, der først i år har modtaget brev fra deres forsyningsselskaber, hvori driftsaftalerne på virksomhedernes transformerstationer opsiges. Mange virksomheder er ikke bekendte med de nye regler, og langt de fleste er på ingen måde vant til at skulle forholde sig til sin transformer. Og det er et problem, da det ifølge de nye regler nu er virksomhederne selv, der er forpligtet og bærer strafansvaret, hvis anlægget ikke driftes sikkerhedsmæssigt forsvarligt,« fortæller driftschef Mads Møller Wellendorf fra Intego og fortsætter:

»Vi ved, at det et område, som Sikkerhedsstyrelsen med rette tager meget alvorligt, da højspænding altid er forbundet med en risiko.  Derfor er det afgørende, at man som virksomhed sørger for at leve op til sine driftsforpligtigelser.«

 

Driftsansvarlig virksomhed skal varetage driften

Ifølge den nye bekendtgørelse skal ejeren af et elektrisk anlæg, der er tilsluttet højspændingsnettet, lade driften af anlægget varetages af en såkaldt driftsansvarlig virksomhed, der har ansat en driftsansvarlig medarbejder, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

»Den driftsansvarlige virksomhed kan enten være virksomheden selv eller en samarbejdspartner med egne godkendte driftsansvarlige medarbejdere,« fortæller Mads Møller Wellendorf.

Intego er en af de virksomheder, som kan agere driftsansvarlig virksomhed. Virksomheden har på landsplan et større antal samarbejdsaftaler med virksomheder om driften af deres transformere, og forventningen er, at man vil få flere over de kommende måneder i takt med, at endnu flere bliver opmærksomme på den nye bekendtgørelse.

 

Anlæg skal driftes efter producentens anvisninger

Som driftsansvarlig virksomhed er man ansvarlig for al påkrævet dokumentation, samt at alle lovpligtige eftersyn er overholdt. Hvor tit, transformeranlægget skal efterses, afhænger dog af det specifikke anlæg:

»Reglen er, at anlægget skal driftes efter producentens anvisninger, men nogle gange kommer vi ud til anlæg, der er helt tilbage fra eksempelvis 1960’erne, og så er det ikke altid lige let at finde anvisningerne. Derfor har vi i Intego en intern politik, der siger, at hvis vi ikke kender anvisningerne, så efterser vi anlægget én gang om året,« fortæller Mads Møller Wellendorf.

 

Om Intego

Intego er en landsdækkende teknisk servicepartner med flere end 850 medarbejdere, der hver dag hjælper dansk industri og erhverv samt udbygger og fremtidssikrer infrastrukturen.

Uanset om opgaven er at servicere eller optimere en virksomhed, sætter Intego det rette hold inden for el-teknik, mekanik og automation, så virksomheden undgår at koordinere mellem flere leverandører.

Integos mål er at give virksomheder et konkurrencemæssigt forspring – til en fremtid, hvor den teknologiske udvikling er et centralt konkurrenceparameter.

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering