Coronavirussen var ikke den eneste kedelige faktor, der var på fremmarch i 2020. Også antallet af hændelser og ulykker i relation til elektriske anlæg i Danmark steg til nye højder. Det fremgår af rapporten ”Hændelser i elanlæg 2020”, der blev udgivet af Sikkerhedsstyrelsen umiddelbart inden jul.
Mere specifikt viser tallene i rapporten, at antallet af hændelser i alt er steget med 55 procent fra 69 hændelser i 2019 til 107 i 2020. Højspændingskabler og kabelskabe er de anlægstyper, hvor der skete flest ulykker og skader.
Det stigende antal hændelser har også ført til flere uheld med personskader til følge. I løbet af 2020 fik Sikkerhedsstyrelsen i alt 28 indberetninger om personskader, hvilket er det højeste niveau i fem år. 16 personer kom til skade i forbindelse med lavspændingsanlæg, og 11 personulykker var på højspændingsanlæg.
I Danmark er der pligt til at indberette ulykker af elektrisk karakter på elektriske anlæg. Indberetningspligten omfatter både personskader og skader på elektrisk materiel, brande og eksplosioner samt nær-ved-hændelser. Disse hændelser kan have en god præventiv effekt.
»Vi ved ikke, om stigningen skyldes, at de driftsansvarlige for elanlæg er blevet bedre til at indberette hændelser, og om der fortsat er et mørketal. Det er i hvert fald vigtigt, at alle er opmærksomme på indberetningspligten. Kun på den måde kan vi give branchen værktøjer til at lære af de ting, der er gået galt i årets løb,« siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff.
Folk fortæller ikke om de mindre uheld
I Den Danske Vedligeholdsforenings eltekniske netværk, DDV El-Netværk, er man naturligvis ærgerlig over udviklingen, men samtidig bør man være klar over, at tallene i rapporten slet ikke afspejler virkeligheden, påpeger netværkets formand, Johnny Nielsen.
»For nogen vil 107 hændelser nok lyde af meget, men ser man nøgternt på det, så er det ingenting. Det er alt, alt for lidt. Folk fortæller ikke, hvis de har fået stød, så det er kun de alvorlige hændelser, der er registreret her. Det er få procenter af det, der sker i virkeligheden. Der er et stort mørketal,« siger han.
I den forbindelse understreger han med det samme, at han intet har at udsætte på selve rapporten og Sikkerhedsstyrelsens indsats med den, men en sådan type rapport kan nu engang ikke blive bedre, end det datagrundlag, den hviler på tillader.
»Jeg har undervist i elsikkerhed i mange år, og jeg har sagt gentagne gange, at det desværre er sjældent en medarbejder bliver anerkendt for at komme hjem og sige, at han har fået stød. Og derfor er der ikke ret mange, der fortæller om de her ting. Folk ryster det af sig og tænker ’det går nok’. Det viser det store projekt, Elforbundet har sammen med Arbejdsmedicinsk klinik også; at der er masser, der får elektrisk stød, men de er ikke så meddelsomme om det. Det er en overskrift, der er værd at notere,« siger Johnny Nielsen.
For at finde årsagerne til de mange uregistrerede hændelser, mener Johnny Nielsen først og fremmest, at man skal se på medarbejder selv. Grundlæggende mangler de således basal viden om – og respekt for – hvad der egentlig kan ske, hvis de får eksempelvis et alvorligt stød.
»Deres viden om, hvad der kan ske med kroppen i sådan en situation, er ikke god nok. Hvis de er rigtig uheldige, kan de jo få livsvarige skader. Det er noget, alle instanser kæmper med at få folk til at reflektere mere over. Jeg kender mange, der har været uheldige og ikke kan udføre deres arbejde på 100 procent mere. Manglende respekt er klart et problem,« siger han.
Kultur og vaner skal ændres
Udfordringen med at vende udviklingen ligger både hos uddannelsesinstitutionerne, brancheorganisationerne og – ikke mindst – arbejdsgiverne, der ganske enkelt skal blive bedre til at holde øje med, hvordan deres ansatte har det i dagligdagen, påpeger Johnny Nielsen.
Elsikkerhed er da også et fast punkt på dagsordenen, når DDV El-Netværk holder møder. Her går snakken ofte på fagligheden og folkenes forståelse for, hvad de har mellem hænderne, og hvor farligt det kan være. Ude i erhvervet bliver det imidlertid ikke anerkendt på den rette måde, mener formanden.
»Rigtig mange af virksomhederne har jo sådan en nulfejlskultur, når det kommer til elektriske stød – man accepterer det bare ikke. Men derfor kan det jo godt ske alligevel. Og så tør medarbejderne ofte ikke sige det, af frygt for konsekvenserne, om det så er fyring eller en skriftlig advarsel. Så den her kultur, den er i høj grad problemstillingen. For værktøjerne til at indrapportere, de findes, der mangler bare en accept af, at man bruger dem,« siger Johnny Nielsen.
Kulturen handler også om fastgroede vaner og arbejdsmønstre, mener han, og peger på figur 5 i rapporten. Eksempelvis at folk nedprioriterer at lave en ordentlig risikovurdering af en opgave, inden de går i gang, hvilket potentielt kan føre til stød, eller at ansatte ikke anvender korrekt påklædning, som ellers kunne forhindre lysbueforbrændinger.
»Det er der jo meget kutyme i. Hvis folk har brugt det samme arbejdstøj i 20 år, så er det svært at få dem til at tage noget andet på, selvom der jo altså er kommet klare regler for, hvad de skal have på af sikkerhedsmæssige årsager. Så det handler rigtig meget om holdninger,« slutter Johnny Nielsen.
Hovedparten af hændelserne med materiel skade var elbrande i kabelskabe, mens hovedparten af hændelserne med højspændingskabler var graveskader.
