Nedenstående er et uddrag af kapitel 1
Vedligehold kan således anvendes i forbindelse med konkrete opgaver i virksomheder, men også som lærebog på blandt andet maskinmesteruddannelsen og på diplomuddannelsen i vedligehold. Vedligehold er ikke nødvendigvis en bog, der skal læses fra start til slut, men er udformet som et opslagsværk, man kan konsultere efter behov og den konkrete opgave.
Vedligehold har en klar ledelsesvinkel på vedligeholdsopgaver og optimering af disse. Bogen bevæger sig på et overordnet niveau, hvor vedligehold planlægges, og hvor der lægges strategier og skal foretages investeringer.
Bogen kan bruges af den vedligeholdsansvarlige leder, som skal lægge en ny vedligeholdsstrategi eller fremlægge et vedligeholdsbudget for sin ledelse. For mange virksomheder er vedligehold stadig primært en udgift, man prøver at holde nede, fordi man ikke har blik for de fordele og gevinster, man kan opnå ved at investere i de rigtige optimeringsløsninger.
Her kan man i Vedligehold finde argumenterne for, hvorfor investeringer i optimering af vedligehold kan være en rigtig god business case, som samtidig bidrager til virksomhedens overordende mål og strategi.
Vedligeholdsledelse og Industri 4.0
Vedligeholdsledelse er i dag en mere kompleks opgave en nogensinde. Virksomheder konkurrerer på et stadig mere udfordrende og globaliseret marked. Samtidig øges den tekniske kompleksitet – med en stigende grad af automatisering. Hertil kommer øgede krav til anlægstilgængelighed.
I tiden op til 2. verdenskrig, hvor udstyret var simpelt, og industrien ikke var automatiseret i særlig grad, var reparationer enkle, og der var ikke behov for systematisk vedligehold udover rengøring og smøring.
Frem mod 1950’erne steg efterspørgslen efter forbrugsgoder markant, og det lagde et pres på industrien. Mekaniseringen blev mere kompleks, idet flere typer maskiner blev indført.
Det ledte frem til tankerne om at kunne forebygge nedbrud, og dermed blev planlagt vedligehold introduceret. Omkostningerne til vedligeholdet steg markant i den periode, hvilket medførte en vækst i planlægning og kontrolsystemer, som skulle bringe vedligeholdet under kontrol.
Udviklingen af måleudstyr og sensorer har nu givet redskaber til at kunne forudsige, hvornår der er behov for at tage hånd om produktionsudstyret, og man taler i dag om prædiktivt vedligehold – eller predictive maintenance.
I forlængelse af denne udvikling er der tilføjet et nyt tema om Industri 4.0, som er blevet endnu mere aktuelt, siden den seneste udgave af Vedligehold fra 2015.
