En lang række danske byer er centreret omkring en kirke, der ofte i den klassiske hvidkalkede stil og med flere hundrede års historier bag sig har en vigtig plads i lokalsamfundet som religiøst samlingssted.
Af samme årsag sætter menighedsrådene og kirkernes øvrige brugere i sagens natur pris på, at de enkelte bygninger er i god stand, men det er nemmere sagt end gjort. Optimalt vedligehold af de gamle konstruktioner er nemlig en bekostelig affære, og det kræver en plan, skriver DR.
Folkekirken har således lanceret projektet Differentieret vedligeholdelse og brug af kirkebygninger, som ’har til formål at udvikle modeller og materiale, som kan understøtte den fremtidige prioritering af økonomiske og menneskelige ressourcer i sogne og provstier i relation til vedligeholdelse og brug af kirkebygninger.’
Efter to år nærmer projektet sig nu sin afslutning, og for at imødekomme de økonomiske udfordringer er man nået frem til, at fem stifter – Lolland-Falster, Ribe, Roskilde, Viborg og Aalborg – fremadrettet skal lære at prioritere, hvilke kirker der skal renoveres, og hvilke der i højere grad skal stå urørt.
De kommer dog ikke til at stå alene med beslutningen, da tanken er, at kirkerne skal rangeres af Nationalmuseet, alt efter hvor stor kulturhistorisk værdi, de har, og at menighedsrådene desuden skal se på besøgstallene i kirkerne.
»Håbet er, at alle de vigtige kirker klarer sig igennem uden at forfalde, og at man samtidig kan få lagt energien, der hvor man har kirkelivet,« siger projektleder og arkitekt Maj Bjerre Dalsgaard fra Folkekirkens uddannelses- og videnscenter.
I et nyhedsbrev fra starten af marts, fortæller hun videre, at fem kirker er blevet screenet af Nationalmuseets konsulenter i samarbejde med de lokale kongelige bygningsinspektører, ligesom der er blevet afholdt workshops for at afprøve differentieringsmodellen og diskutere dens styrker og svagheder.
’Modellen har vist sig særdeles anvendelig i forhold til lokalt at skabe overblik, bevidsthed og dialog om kirkernes forskelligheder og den fremtidige tilgang til dem. Det står dog også klart at differentieringsmodellen ikke kan stå alene som løsning på de udfordringer, der opleves i landområderne,’ skriver Maj Bjerre Dalsgaard blandt andet i nyhedsbrevet.
Ifølge DR betaler staten cirka 800 millioner kroner til Folkekirken årligt, hvoraf langt størstedelen bliver brugt på vedligehold.
