Optimalt vedligehold kræver kulturforandringer

Overvågningsudstyr er ikke nok til at optimere og gøre sit vedligehold mere proaktivt. På mange virksomheder er der brug for en kulturforandring for at gøre fremskridt, lyder det fra CSC Reliability.

03.09.2020: Optimalt vedligehold kræver kulturforandringer │ Optimering.nu

Potentialet for optimering af vedligehold er stadig stort på mange virksomheder – trods en teknologisk udvikling som har gjort drifts- og produktionsovervågning både bedre og billigere. Men et teknisk fix er ikke altid nok til at høste de ønskede og nødvendige vedligeholdsgevinster. Ofte er der brug for kulturelle forandringer på virksomhederne for at få det fulde udbytte af bedre teknisk overvågning.

»Som specialister i drift og vedligehold oplever vi ofte, at den største barriere for et optimeret vedligehold er kulturelle og menneskelige faktorer i virksomhederne, mere end det er manglende teknik. Vi møder masser af dygtige teknikere på virksomhederne, men der mangler enten den nødvendige afklaring af, hvor man skal hen og hvordan, eller viden og erfaring på området er mangelfuld,» siger Claus Lehmann Eriksen fra CSC Reliability.

Han har en baggrund som maskinmester og 12 år som ansvarlig for drift og vedligehold i olie- og gasindustrien. De seneste par år har han været selvstændig konsulent, men er nu gået sammen med Uhre & Nybæk ApS om at etablere CSC Reliability, som skal hjælpe virksomheder i gang med og igennem de nødvendige forandringsprocesser – hen mod et mere proaktivt vedligehold.

 

Fra reparation til forebyggelse

En del af processen er at gøre medarbejdere trygge og få dem til at tage ejerskab på den nye proaktive strategi.

»Man kan ikke forvente, at erfarne medarbejdere, som har status af virksomhedens eksperter, der altid kan reparere fejlramt udstyr, pludselig skal til at tænke i forebyggelse frem for at reparere. Hvad er så deres rolle fremover, når hovedopgaven bliver at undgå nedbrud? Her er der brug for, at man kan fortælle overbevisende, hvorfor virksomheden skal flytte sig fra reaktivt til proaktivt vedligehold. I stedet for at være ekspert i reparationer, skal man være ekspert i at overvåge udstyret, så man undgår uplanlagte produktionsstop. Men det kræver en intern dialog om nødvendigheden af, at man flytter sin vedligeholdsindsats til en mere forebyggende indsats,« siger Claus Lehmann Eriksen.

Uhre & Nybæk tilbyder vibrationsmålinger, opretninger og momentmålinger, men ser nu et marked, hvor virksomheder får hjælp med de kulturelle og menneskelige aspekter af forbedret vedligehold.

»Det handler om at få alle nøglepersoner i en virksomhed til at tage det nødvendige ejerskab, så de begynder at tænke og handle mere proaktivt, og at man samtidig bringer reliability – pålidelighed – op som et fast, højt prioriteret punkt på virksomhedens dagsorden,« siger Claus S. Nybæk, medejer af Uhre & Nybæk og nu CSC Reliability.

 

Proaktivt vedligehold på oplyst grundlag

Erfaringerne viser, at mange virksomheder reelt følger en overvejende reaktiv strategi.

»Man kan spørge virksomhederne: Hvordan kan det være, at I ikke har råd til at gøre det rigtige – altså proaktive – første gang, når I altid har råd til at reparere, når udstyret gå i stykker? Det vidner om en reaktiv holdning til vedligehold. Men ingen bryder sig om at erkende, at de primært arbejder reaktivt, fordi al fornuft siger, at man bør arbejde proaktivt. Den gode nyhed er, at i dag behøver man ikke arbejde i mørke. Man har udstyret til at skabe fuld synlighed i sine processer og til at sætte værdi på tingene. Alle har mulighed for at arbejde med vedligehold på et langt mere oplyst grundlag end tidligere, hvis de ønsker det, men ofte er den menneskelige og kulturelle faktor den egentlige forhindring. Fordi vi næsten instinktivt bliver utrygge ved forandringer. Vi kan ikke overskue konsekvenserne og bliver derfor skeptiske. Mange virksomheder har brug for hjælp til at se sig selv udefra og identificere hurdlerne for at få gang i de nødvendige processer,« siger Mogens Sparre, Ph.d., adjunkt ved Aalborg Universitet og bestyrelsesformand for Uhre & Nybæk.

 

Hvor bliver olien af?

Oveni kravene til en proaktiv strategi kommer bæredygtighed ind som en stadig vigtigere målestok i vedligeholdsarbejdet.

»Du skal kunne gøre rede for, hvordan din produktion påvirker miljø og klima. Hvis der kommer 200 liter motorolie ind og kun 100 liter ud, hvor bliver differencen så af? Ryger den i kloakken eller op i atmosfæren? Fremover skal man nærmest kunne gøre rede for hver møtrik for at blive anerkendt som en bæredygtig virksomhed. Hvor mange virksomheder er klar til den slags krav? Her er brug for en strategisk og systematisk indsats, som det giver god mening at koble med vedligeholdsindsatsen,« lyder det fra Mogens Sparre.

Mange virksomheder har ældre udstyr stående og dermed også ældre vedligeholdsplaner., som måske ikke længere er tidssvarende. Det er ofte muligt at gå fra interval- til tilstandsbaseret vedligehold, men det kræver en indsats.

»I dag er mange virksomheders organisationer så slanket og lean-optimerede, at der ikke er interne ressourcer til at køre projekter i forandringsledelse. De dagligt ansvarlige vedligeholdsfolk har langt fra altid kompetencerne til at køre større forandringsprojekter. Det er her, vi kommer ind i billedet for at hjælpe virksomhederne med både at igangsætte processerne og køre dem i mål,« siger Claus Lehmann Eriksen.

 

Styr på risici

Et samarbejde med CSC Reliability vil typisk foregå efter en aftalt plan med faste målepunkter.

»Vi lægger op til, at samarbejdet med virksomhederne foregår i korte sprint, hvor vi for eksempel hver 14. dag gør status. Virksomhederne vil naturligvis gerne se resultater hurtigst muligt, men der vil altid være en indledende og afklarende proces, hvor man typisk vil lave en GAP-analyse og en risikoprofil for de kritiske anlæg,« siger Claus Lehmann Eriksen.

Hermed får virksomheden et mere klart billede af, hvor langt man er fra målet, og hvordan man kommer derhen.

»Når man skal have assistance til en opgave, så er man egentlig ligeglad med, hvad der ligger af værktøj i værktøjskassen. Man vil bare gerne have den bedste mand til at løse opgaven. At have den rigtige teknik til rådighed er en forudsætning, men at få løst opgaven, så man når sine overordnede vedligeholdsmål, er en noget mere kompleks opgave, fordi det i sidste ende handler om menneskelige processer, og samtidig skal man erkende, at vedligehold og realibility er en on-going proces, fordi målet altid flytter sig, så snart du har nået det,« siger Claus Lehmann Eriksen.

»Grundlæggende vil vi med CSC Reliability gerne levere tryghed til virksomhederne. De skal populært sagt kunne sove om natten, fordi de kender deres risici og har fået en systematik at arbejde efter fremadrettet, så de har styr på deres aktiver. De skal altid kunne stille sig op foran bestyrelsen og sige, at tingene er i orden,« siger Mogens Sparre.

 

Hvorfor er det så svært at få succes med proaktivt vedligehold?

  • Vedligeholdsansvarlige teknikere er sjældent dygtige nok til at lede forandrings-og kulturprojekter.
  • Manglende tid pga. travlhed med daglig drift og produktion.
  • Manglende forståelse for værdien, fordi der mangler relevante tal.
  • Manglende fokus – konkurrence med andre forretningsområder.
  • Vedligehold ses primært som en træls omkostning.
  • Svært at sælge budskabet til reelle beslutningstagere (ledelsen), som er langt fra dagligt vedligehold.
  • Svært at sælge forandringer pga. usikre konsekvenser for berørte medarbejdere.

 

Kilde: CSC Reliability

Annonce

Annonce

DDV: Optimering af drift gennem vedligehold

Annonce