Stor interesse for at bygge Thor Havvindmøllepark

Energistyrelsen har prækvalificeret i alt seks konsortier og selskaber til at deltage i udbuddet af Danmarks hidtil største havmøllepark, Thor Havvindmøllepark, på minimum 800-1000 MW.

14.01.2020: Stor interesse for at bygge Thor Havvindmøllepark |Optimering.nu
Illustration: Energistyrelsen

Der bliver konkurrence om at opføre Danmarks hidtil største havmøllepark, som skal ligge i Nordsøen ud fra kysten ved Thorsminde. Energistyrelsen modtog senest 1. december 2020 i alt seks ansøgninger fra et bredt felt af konsortier og selskaber, som ønsker at byde på opgaven med at bygge Thor Havvindmøllepark. Alle seks konsortier og selskaber lever op til de fastsatte kriterier for finansiel og teknisk kapacitet, og styrelsen har prækvalificeret dem alle.

»Det er et stærkt felt, som har søgt om at blive prækvalificeret til at byde på Thor havvindmøllepark. Det bekræfter, at Danmark fortsat er et attraktivt land, når det kommer til investeringer i havvind, og den store interesse er samtidig helt afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling,« siger vicedirektør i Energistyrelsen Janni Torp Kjærgaard.

 

De prækvalificerede tilbudsgivere er:

  • SSE Renewables Offshore Windfarm Holdings Limited og Thor OFW K/S (ejet af Copenhagen Infrastructure IV Thor OFW ApS og Andel Holding A/S), som har ansøgt på vegne af et endnu ikke etableret selskab.
  • Swan Wind P/S (ultimativt ejet af Eneco Wind B.V. og European Energy A/S).
  • Thor Wind Farm I/S (interessenterne i selskabet er RWE Wind Holding A/S, RWE Renewables Denmark A/S og RWE Offshore Wind A/S).
  • Total Renewables S.A.S og Iberdrola Renovables Internacional S.A.U på vegne af et endnu ikke etableret datterselskab.
  • Vattenfall Vindkraft A/S på vegne af et endnu ikke etableret partnerselskab.
  • Ørsted Wind Power A/S.

 

Energistyrelsen gennemfører udbuddet i løbet af 2021. Afgørelsen af vinderen af udbuddet forventes offentliggjort ultimo 2021.

 

Fakta om Thor Havvindmøllepark

  • Thor Havvindmølle park bliver Danmarks hidtil største og skal ligge i Nordsøen minimum 20 kilometer fra kysten. Det er den første af de tre havvindmølleparker, der blev besluttet i Energiaftalen fra 2018.
  • Som noget nyt udbydes parken med en fleksibilitet på 800-1000 MW, ligesom ilandføring af kabler fra havvindmølleparken er inkluderet i udbuddet.
  • Thor kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande. De samlede investeringsomkostninger for Thor anslås at være på i alt 15,5 milliarder kroner.
  • Nettilslutning af den første mølle kan ske fra 1. januar 2025, og Thor skal være fuldt etableret og nettilsluttet senest ultimo 2027.
  • Bevillingen gives for 30 år med mulighed for forlængelse i fem år, såfremt det ønskes.

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering