Fra havvand til spildevand – der er Henrik Sløk Hasselbys karriere sat på kort formel.
Den 44-årige driftsleder hos Lolland Forsyning blev for 14 år siden kastet ud i spildevandsbranchen. Han kom direkte fra flere år til søs – efter at han blev uddannet dual officer fra SIMAC i 2008.
»Jeg afmønstrede i 2010 – efter at A.P Møller-Maersk skilte sig af med mange af sine danske officerer. I mellemtiden havde jeg købt hus på Lolland og søgte derfor jobbet som driftsleder hos Lolland Forsyning. Det var et stort skifte. Jeg tror, der var fire sider om spildevandsrensning i pensum på uddannelsen. Så det var en stejl læringskurve, hvor jeg måtte i sidemandsoplæring hos de erfarne folk på spildevandsanlæggene, som jeg også skulle være daglig leder for,« siger Henrik Sløk Hasselby, som efterfølgende tog en driftslederuddannelse.
Han kom til jobbet med ledelseserfaring fra to år som sergent og som officer på containerskibe.
»Men det var en stor udfordring både at skulle sætte sig ind i den tekniske drift og alle de miljø- og myndighedskrav, som spildevandsrensning er styret af, og samtidig finde ind i lederrollen for folk, som vidste meget mere end mig om vores opgaver,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Nye værdistrømme
I dag har han stadig jobbet som driftsleder – nu som daglig leder for seks medarbejdere, som skal holde syv renseanlæg kørende. Hertil kommer 22 mindre samletanke og trixtanke – i alt 29 anlæg spredt over Lolland.
Samtidig er spildevandsbranchen i hastig udvikling, og den skal være klar til endnu bedre vandrensning i fremtiden, samtidig med at der er ønske om, at spildevand skal til at indgå i nye værdistrømme og kredsløb.
»Der er et nyt byspildevandsdirektiv på vej, som kommer med nye krav til vores rensning. Der er også en opgave med at udvide renseanlæggene til de forventede stigende vandmængder i fremtiden, og vi er i gang med en stor og kostbar opgave, nemlig at få regnvand skilt fra spildevand, og dermed reducere presset på renseanlæggene i fremtiden. Så der er mange store opgaver forude, men begrænsede budgetter, så vi skal hele tiden prioritere og må acceptere, at ikke alting går lige så hurtigt, som vi kunne ønske,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Blandt de kommende opgaver bliver også at nedlægge renseanlæg og tanke. I stedet skal vandet pumpes til færre, men udbyggede renseanlæg.
»Vi taler om højst seks-syv anlæg, som i fremtiden skal klare vandrensningen på Lolland, og samtidig er visionen, at vi skal kunne indgå i partnerskaber med vandforbrugende virksomheder, som kunne være PtX-anlæg, der skal bruge vand i en eller anden renset kvalitet, som vi måske kan levere. Vi skal til at tænke spildevand mere som en ressource end som affald,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Blandt de mulige værdistrømme er der tale om udveksling af vand, varme og ilt med PtX-anlæg og en måske kommende proteinvirksomhed. Desuden planlægges fjernelse af PFAS fra spildevandsslammet på et pyrolyseanlæg, der fremstiller biokul, som binder både CO₂ og fosfor, og som returneres til marker i stedet for slam.
»Jeg plejer at sige, at der er 27 hvis’er, som skal opfyldes, før der bliver etableret et PtX-anlæg. Men European Energy har annonceret et stort anlæg til at producere e-metanol ved Nakskov, og måske kan der skabes et samarbejde mellem vores renseanlæg og et kommende lokalt PtX-anlæg, som har brug for vand, der kunne være renset spildevand. Omvendt er der måske både ilt og overskudsvarme fra et PtX-anlæg, som vi kunne bruge i vandrensning og til fjernvarme,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Vedligehold skal i system
I tre år har Henrik Sløk Hasselby været i gang med diplomuddannelsen i vedligehold på Videncenter for Drift og Vedligehold ved Fredericia Maskinmesterskole.
»Det er ved at være mange år siden, jeg blev uddannet, så jeg vil gerne have pudset kompetencerne af og få noget ny viden. Vi har mange aktiver, som skal vedligeholdes, og jeg skal kunne argumentere for alle fordelene ved at sætte vedligeholdet mere i system,« siger Henrik Sløk Hasselby.
At få udbygget det faglige netværk er også et væsentligt aspekt af uddannelsen.
»Efter mange år i samme job kan man opleve, at det bliver lidt ensporet, og så må man skubbe til sig selv og høre, hvordan andre gør, når de lægger en vedligeholdsstrategi. I vores nye virksomhedsstrategi er Asset Management også nævnt, så det forpligter til, at vi kan lægge en vedligeholdsstrategi, hvad der ikke har været tilfældet indtil nu. Det kan også blive et krav, hvis vi skal være leverandører til PtX- og fødevarevirksomheder,« siger han videre.
I dag kører vedligeholdet på Lolland Forsynings spildevandsanlæg mest på intervaller og antal starter og driftstimer.
»Vores vedligehold er meget lokalt baseret. Udgangspunktet er, at tingene skal virke, og så er det op til de pågældende medarbejdere på stedet at holde anlæggene kørende. Vi har ikke en meget centralt styret indsats, men det er min vision, at vi får sat vedligeholdet mere i system. Vi skal have et bedre datagrundlag, og vi skal kunne blive bedre til at planlægge fremtidige udskiftninger af hensyn til budgetlægningen. Vi har en masse målepunkter og data, men det skal omsættes til mere brugbar viden. Vi er på udkig efter et dedikeret vedligeholdssystem, så vi også får understøttet automatisering. I dag skal vi manuelt registrere data, og vi er ikke sikre på, at alle relevante data bliver registeret. Så vi skal have systematiseret og standardiseret vores vedligeholdsdata og have det bundet sammen med reservedelsstyring. Vi skal også have vores vedligeholdssystem online, så vi får et digitalt understøttet vedligehold med helt ud, når vi udfører vores vedligeholdsopgaver. I dag er det mest Excel-ark, ringbind og små gule lapper, og vi skal videre til en fuldt integreret digital platform for vores vedligehold. Det har uddannelsen kun bestyrket mig i,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Han har også brugt uddannelsens modul om teamrelationer til at arbejde med teambuilding af sine medarbejdere.
»Vi er på forskellige adresser til daglig, og nogle af mine kollegaer har været her i mange år. Vi har prøvet at arbejde med high-performance teams for at få rystet vores team bedre sammen og øge den psykiske tryghed. Der er forskellige kulturer, som er opstået, men vi skal have folk til at spille mere sammen og lære af hinanden,« siger han videre.
»Det kan blive en meget spændende fremtid for vores lokalområde, men også forsynings- og spildevandsbranchen i det hele taget, hvis vi får etableret et samarbejde med de kommende PtX-anlæg,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Givtigt PtX-modul
På diplomuddannelsen tog han det valgfri modul ”Power-to-X – Teknologier, værdikæder og sektorkoblinger”.
»PtX var ikke på plakaten, da jeg blev uddannet i sin tid. Men nu er der annonceret et stort PtX-projekt på Lolland, som måske kan få en kobling til spildevandsrensning. Der er udpeget arealer til de nye anlæg, som ligger tæt på vores renseanlæg med oplagt mulighed for at udveksle værdistrømme i form af vand, varme og ilt, så derfor har jeg taget PtX-modulet på uddannelsen,« siger Henrik Sløk Hasselby.
På PtX-modulet har han både fået teknisk viden om elektrolyseprocesser og produktion af grønne brændstoffer som metanol og ammoniak, men også om de politiske vilkår og lovgivning, som skal være på plads ved siden af det rent tekniske.
»Man kan ikke læse sig til den viden om PtX, man får på uddannelsen. Vi har fået oplæg fra flere af de kommercielle aktører, der arbejder med PtX, og som har gjort sig nogle konkrete erfaringer allerede. Det er helt ny viden fra den virkelige verden, som man ikke kan få andre steder. Så det har været meget givtigt, og jeg føler mig klart bedre klædt på til opgaven, hvis vi skal koble vores anlæg med PtX. Jeg forstår bedre de mulige synergier på det tekniske plan og driftsmæssigt. Det kan blive en meget spændende fremtid for vores lokalområde, men også forsynings- og spildevandsbranchen i det hele taget, hvis vi får etableret et samarbejde med de kommende PtX-anlæg. Det ville være en stor gevinst, hvis vi kunne få den slags højteknologiske virksomheder til Lolland og skabe arbejdspladser og tilflytning,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Når den første store virksomhedskunde kommer, kan det også trække flere til.
»Det er visionen, at vi skaber flere lokale værdikæder. Vi er her jo på den lange bane, mens private virksomheder kan lukke med kort varsel. Derfor vil vi gerne have flere virksomhedssamarbejder i gang, så vi ikke er så sårbare. Kommunens vision er, at vi skal være aktive i den grønne omstilling, så vi har ikke noget valg. Vi er nødt til at gøre noget. Det skal min uddannelse forberede mig til,« siger Henrik Sløk Hasselby.
Diplomuddannelse i PtX
Fredericia Maskinmesterskoles Videncenter for Drift & Vedligehold udbyder nu en diplomuddannelse i Power-to-X.
PtX-uddannelsen indeholder tre obligatoriske fag, et obligatorisk afgangsprojekt og 2-3 valgfri moduler – svarende til i alt 60 ECTS.
Obligatoriske moduler
– Power-to-X – Teknologier, værdikæder og sektorkoblinger
– Asset Management i PtX
– Regulativer, lovgivning og sikkerhed I PtX
Hertil kommer det obligatoriske afgangsprojekt.
Valgfri moduler
– CO2, CSS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage)
– Kemi og kemiske processer i PtX
– Energibalancering og produktion i PtX
