Der skal skrues op for energiafgiften på fossil energi i industrien – den såkaldte procesafgift. Til gengæld mangler regeringens udspil ’Grøn Skattereform #1’ klarhed over, hvordan CO2-afgifterne på afbrænding af fossil energi – kul, olie og naturgas – til opvarmning skal udvikle sig. Der indgår heller ingen pejlemærker for beskatning af de brændsler, der bruges i transportsektoren.
Sådan lyder det fra Dansk Energi, der dog samtidig anerkender, at en generel CO2-beskatning af industri og landbrug, som foreslået af mange andre, ikke kan implementeres, fordi modellen endnu ikke er udviklet.
Men organisationen efterspørger større klarhed og ambition fra regeringens side for den fremtidige afgift på al anden afbrænding af fossil energi for ad den vej at give et større incitament til energikunderne for at omlægge og effektivisere energiforbruget.
»Dette er et begrænset første skridt, som alene påvirker industrien. Alle andre, forbrugere og virksomheder, du og jeg, står tilbage uden klare økonomiske guidelines for, hvordan vi fremadrettet skal varme vores huse og bygninger op, og hvad det skal koste at fylde tanken på vores køretøj,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi. Han fortsætter:
»Regeringen burde have vist, i hvilken takt og til hvilket niveau CO2-afgifter skal justeres mod 2030, så alle kan træffe et oplyst valg om energikilde til fx opvarmning, så valget er fremtidssikret, uanset om vi taler skift fra naturgasfyr til varmepumpe eller grøn fjernvarme. Hvis kunderne får et hint om fremtidens prisniveau, kan de bedre træffe den rigtige beslutning om at skifte til grønt,« siger Lars Aagaard.
0,5 ud af 16 millioner ton
Ifølge Klimaloven skal vi sænke de danske CO2-udledninger med 70 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Og regeringens udspil henter kun 0,5 ud af 16 millioner ton, vi skal hente, for at nå målet.
»Ti år er ikke lang tid til at nå Klimalovens ambitiøse mål, og det lykkes kun, hvis energisektoren og vores kunder guides til de rigtige valg, når for eksempel naturgas- og oliefyret skal udskiftes, når virksomhedernes produktionslinje skal fornyes, når fjernvarmeselskabet skal bygge ny fjernvarmeproduktion, og når bilejeren skal vælge ny bil. Det er store investeringer, og det kloge valg afgøres i vid udstrækning af de afgifter, vi indfører. Kunderne mangler klarhed, og vi risikerer dermed at gøre det dyrere at nå i mål med de 70 procent,« siger Lars Aagaard.
Lars Aagaard havde gerne set et regeringsudspil til en mere langtidsholdbar skattereform. I takt med at vi lykkes med at få grønne løsninger som el-biler og el-drevne varmepumper ind og skubbe det fossile ud, vil det slå et stort hul i statskassen. Og det skal fyldes.
»Øget skat på afbrænding af fossil energi – kul, olie og naturgas – og dermed øget incitament til energikunderne for at omlægge til for eksempel grøn elektricitet og biogas er et redskab, der skal bruges for at nå i mål med 70 procent-målsætningen. Men når det lykkes at sparke det sorte ud, er der ikke længere en forurener, der betaler. Derfor: Skal en grøn skattereform være langtidsholdbar, skal den også give et bud på, hvad vi gør, når statskassen mister indtægterne fra den sorte energi. Den udfordring tager regeringen ikke fat på – og det er bekymrende,« siger Lars Aagaard.
