Ørsted: Værdien af VE kan optimeres for lokalsamfundene

Udbygningen af vedvarende energi kan få endnu bedre betingelser, hvis man løfter værdiskabelsen for mennesker og lokalsamfund, mener energiselskabet Ørsted, der har indgået et partnerskab med UC Berkeley University i Californien om netop det.

Hornsea Two i Storbritannien er verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på over 1,3 GW. Parken er ejet af Ørsted og blev klar til drift i 2022.
Hornsea Two i Storbritannien er verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på over 1,3 GW. Parken er ejet af Ørsted og blev klar til drift i 2022.

Det er store muligheder for at skabe positive samfundsmæssige forandringer for beskæftigelsen, udviklingen af arbejdsstyrken og hensynet til miljøet og folkesundheden ved at sætte endnu mere fart på udrulningen af vedvarende energi.

Det sker dog ikke uden opbakning fra lokalsamfundene, og det vil energiselskabet Ørsted nu rykke på gennem et flerårigt partnerskab med Haas-fakultetets ’Center for Responsible Business’-institut på UC Berkeley-universitetet i Californien, hvor man forsker i ansvarlig virksomhedsledelse.

Den vedvarende energi skal i endnu højere grad skabe værdi for mennesker på områder som jobkvalitet, uddannelse, inklusion, sundhed, engagement i lokalsamfund og lignende. De to parter vil derfor samle beslutningstagere, brancheeksperter og organisationer i lokalsamfundet for at understøtte den agenda.

Haas campus på UC Berkeley i Californien, som Ørsted fremadrettet skal arbejde sammen med.
Haas campus på UC Berkeley i Californien, som Ørsted fremadrettet skal arbejde sammen med.

»Vores vindmølleparker og solcelleanlæg skal have en positiv indvirkning på de personer, der bor og arbejder i nærheden. Gennem vores samarbejde med UC Berkeley vil vi opstille fælles kriterier for vedvarende energi med fokus på at skabe værdi for mennesker, fremme bevidstheden om vedvarende energi og gøre en indsats i vores branche for at fremme trivslen i lokalsamfundene omkring vores anlæg,« siger SVP og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted, Ingrid Reumert.

Gennem akademisk forskning, rundbordsdiskussioner med interessenter og business case-undersøgelser vil Ørsted og Haas indlede en verdensomspændende dialog om nødvendigheden af og tilgangen til at vurdere og sammenligne den samlede samfundseffekt af anlæg til produktion af vedvarende energi.

»På Haas vil vi gøre den næste generation af erhvervsledere i stand til at håndtere verdens mest presserende bæredygtighedsudfordringer og lede virksomheder, der har en positiv indvirkning på miljøet og samfundet. Dette flerårige partnerskab med Ørsted, der er en anerkendt leder inden for global bæredygtighed, er helt i tråd med denne mission,« siger dekan for Haas-fakultetet på UC Berkeley University, Ann E. Harrison.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering