Danfoss opkøber for at udvide porteføljen inden for elektrificering

Danfoss Drives har opkøbt 1500 VDC-konverterteknologi med tilhørende produktteam fra det finske firma Ampner Oy med planer om at opskalere sin avancerede portefølje inden for energilagring.

Optimering

Danfoss-segmentet Danfoss Drives, der er arbejder med elektrificering og løsninger til nøgleapplikationer såsom Power-to-X, smart grid og energilagring, samt elektrificering af for eksempel havne og skibe, er klar til at udvide fokusområdet.

Det sker med opkøbet af produktet ACE300 og overtagelsen af produktteamet fra det finsk-baserede firma Ampner Oy. Dermed udvider Danfoss Drives porteføljen inden for elektrificering med en dedikeret 1500 VDC-konverter. Produktet vil blive integreret i Danfoss Drives’ portefølje af elektrificeringsløsninger med primært fokus på Smart Grids og energilagring.

Opkøbet er et stort skridt for Danfoss Drives for at sikre et komplet tilbud inden for elektrificering og dermed de rigtige løsninger til kunderne i deres elektrificeringsprojekter, lyder det fra Mika Kulju, der er President for Danfoss Drives.

Mika Kulju, President for Danfoss Drives.
Mika Kulju, President for Danfoss Drives.

»Mens klimamålene for 2030 kommer stadig tættere på, ser vi elektrificering som en stadig vigtigere vej til at dekarbonisere i flere sektorer. Vi ser et større fokus på 1500 V DC inden for elektrificering, og forventer, at det vil spille en nøglerolle,« siger han.

 

En lovende start

Energilagringssystemer er nøglen i den globale energiomstilling. Energilagring er med til at sikre en kontinuerlig tilgængelighed af vedvarende energi, samtidig med at det styrker en konstant energiforsyning, reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og fremmer bæredygtighed.

Med udvidelsen af elektrificeringsporteføljen vil Danfoss Drives være i stand til at supportere kunderne endnu bedre inden for batterienergilagringssystemer (BESS). Batterienergilagring kan bruges til mobil strømforsyning, til at absorbere overskydende vedvarende energi til senere brug, og til peak shaving i industrianlæg til udjævning af peaks i strømforsyningen.

Shekhar Kubal, Head of Electrification Business Unit.
Shekhar Kubal, Head of Electrification Business Unit.

»Jeg er spændt på at udvide vores team og styrke vores portefølje. Det nye team har udviklet et usædvanligt stærkt produkt, og vi vil tilføje endnu mere værdi til det, mens vi integrerer det i Danfoss’ portefølje inden for elektrificering. Jeg anser dette for at være en lovende start. Vi vil fortsætte med at udvide porteføljen ved hjælp af energieffektive teknologier rettet mod dekarbonisering sammen med vores partnere,« siger Head of Electrification Business Unit, Shekhar Kubal.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering