Molslinjen bruger AI til natlig optimering

Gennem en årrække har rederiet Molslinjen udviklet en løsning baseret på kunstig intelligens til at optimere lastningen af færgerne ved at lade en algoritme regne på antallet af køretøjer, der skal ombord, og hvornår de ankommer.

Med AI-løsningen har Molslinjen fået optimeret lastningen af hurtigfærgerne, så de bliver fyldt bedre og kommer afsted mere rettidigt
Med AI-løsningen har Molslinjen fået optimeret lastningen af hurtigfærgerne, så de bliver fyldt bedre og kommer afsted mere rettidigt.

Med et ønske om at udnytte kapaciteten optimalt og få færgerne afsted til tiden, søsatte Molslinjen for fem år siden et projekt, der skal optimere processen med at laste person- og lastbiler ombord, således at kapaciteten bliver udnyttet og afgangene kommer afsted til tiden. Det skriver Lager & Transport Logistikmagasinet.

Rederiet gik derfor sammen med den danske softwarevirksomhed Halfspace, der er specialiseret i kunstig intelligens. I fællesskab har de to parter udviklet en lastealgoritme, der på baggrund af mange års data om trafikmønstre kan komme med forudsigelser om antal køretøjer og ankomsttider op til hver afgang.

»Algoritmeprogrammet [arbejder] hele tiden videre med alle data. Det er næsten det mest fascinerende ved systemet – at det står og ’træner’ om natten og bruger dagens beregninger og de faktiske forhold på afgangene til at se, hvor godt de kom til at passe, og om opgaven kan gøres endnu bedre,« siger kommerciel direktør i Molslinjen, Jesper Skovgaard, til ltl.dk.

Løsningen har kastet en række fordele af sig, blandt andet et lavere olieforbrug, skarpere vagtplaner og differentierede billetpriser. Endelig er Molslinjen også – som den første danske virksomhed nogensinde – blevet nomineret til en amerikansk pris for driftsløsninger.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering