Ny udgave af ’Vedligehold’ er udkommet

I juni 2022 kom en frisk udgave af bogen ’Vedligehold – Asset maintenance management’ på gaden, denne gang i sjette version. Som opslagsværk er bogen fortsat særdeles vigtig og efterspurgt blandt studerende og eksperter i hele landet.

Optimering

I mange år har bogen ’Vedligehold’ – senere tilføjet undertitlen ’Asset maintenance management’ – været en uvurderlig kilde til viden i forbindelse med konkrete opgaver i virksomheder, og som lærebog på blandt andet maskinmesteruddannelsen, ingeniøruddannelser og på diplomuddannelsen i vedligehold.

For at holde bogen opdateret på den teknologiske udvikling er den løbende blevet revideret, og nu er den sjette og seneste udgave så på gaden. Bogen udkom i juni 2022 på Akademisk Forlag som en let revideret version af 5. udgave fra 2019.

Ved den lejlighed overlod Svend Aage West, der var eneforfatter på de fire foregående udgaver af bogen, produktionen af indholdet til et hold på otte vedligeholdseksperter udpeget af DDV – Den Danske Vedligeholdsforening.

Den nye udgave af ’Vedligehold’ cementerer endnu engang DDV’s position som Danmarks unikke samlingspunkt for videndeling og innovation, når det gælder vedligehold. Samtidig viser den, hvor stærkt udviklingen går på området, både teknisk og kommercielt, og hvor vigtigt det derfor er at have overblik over mulighederne.

 

Urolig tid understreger behov for optimering

»At vi står her med 2. oplag af dette her enormt værdifulde værk fortæller mig jo, hvor vigtig ’Vedligehold’ er som redskab på uddannelserne og i industrien, hvor både eksperter og studerende har brug for at søge faktuel viden på specifikke, tekniske områder,« siger direktør for DDV, Eva Mosegaard.

Hun peger derudover på, at den seneste tids uro på markederne, med stigende priser på reservedele, lange ventetider og hårdere konkurrence om ressourcer og kvalificeret arbejdskraft, kun understreger behovet for optimeret vedligehold i virksomhederne.

»Når det pludselig tager tre måneder at skaffe en bestemt komponent til en motor eller maskine, så siger det sig selv, at virksomhederne bør gøre alt, hvad de kan for at holde deres materiel kørende så længe som muligt, så de ikke mister produktionstid og dermed omsætning,« siger Eva Mosegaard.

»Med ’Vedligehold’ ved deres side har teknikerne ude i virksomhederne de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger, således at man kan få lagt en strategi på området, som kan styrke virksomheden i såvel produktionen som på bundlinjen og det grønne regnskab,« slutter hun.

Annonce

Annonce

Optimering

Annonce

Optimering